shutterstock_2511615889 kopier.jpg
03. jun. 2026 kl. 14:36
47 visninger

AI-bølgen fortsætter med at løfte markederne

Fondschefens månedskommentar: En stærk måned for aktier trods fortsat geopolitisk uro.

Aktier i de udviklede økonomier steg rundt regnet 5 % mens Emerging Markets steg omkring 10 % og klarede sig dermed væsentligt bedre end de udviklede markeder. Blandt de stærkeste markeder var Sydkorea og den amerikanske halvledersektor med stigninger på over 20 %.

De gode regnskaber særligt i AI-selskaber og teknologisektoren generelt, fortsatte også i maj. Sydkoreas eksport slog igen rekord i maj med en værdi af 87,8 mia USD. Det svarer til en stigning på ca. 53 % i forhold til maj sidste år. Et ligndende billede gør sig gældende i Taiwan, hvor investeringsboomet i AI er stærkt medvirkende til at landets økonomi forventes at ville vokse ikke mindre end 10 % i år. En vækstrate i den størrelsesorden er usædvanlig for en moden økonomi som Taiwan. Det forklarer således en stor del af denne usædvanlige positive udvikling.

På den anden side er de store kursstigninger i høj grad koncentreret til få selskaber i enkelte lande. Det er en udvikling som normalt øger sårbarheden i aktiemarkedet. En længerevarende opadgående trend er som regel kendetegnet ved en god bredde i aktiemarkedet, hvor de fleste aktier får glæde af pæne kursstigninger.

I den anden ende af skalaen lå olieprisen med et fald på knap 20 %. Det kan synes bemærkelsesværdigt idet konflikten i Mellemøsten ikke synes at være tættere på en afslutning.

På det mere jævne så vi de mest likvide statsobligationer i USA og Europa, være mere eller mindre uændret i perioden.

Makroøkonomi: Japanske Yen under pres

Trods intervention fra den japanske centralbank er den japanske Yen fortsat under pres. Vi læner os op ad de laveste niveauer over for den amerikanske dollar siden starten af 1990. Interventionen gør dog næppe andet end at dæmpe presset midlertidigt, og hvis presset på valutaen fortsætter, kan det øge sandsynligheden for yderligere renteforhøjelser.

Der er også generel enighed om at den europæiske centralbank står over for en renteforhøjelse inden for en overkommelig tidsramme. Årsagen er, at det inflationære chok ved konflikten i Mellemøsten ikke længere kan anses for at være i midlertidigt.

Månedsafkast for modne markeder i maj (%)

Kilde: AL Sydbank

Månedsafkast for Emerging Markets i maj (%)

Kilde: AL Sydbank

Udsigten: Obligationsmarkederne under pres

I modsætning til aktiemarkedet ser vi et obligationsmarked under stigende pres. Selvom olieprisen faldt gennem måneden, ligger energipriserne fortsat på et niveau, der presser inflationen op. Dette kan centralbankerne ikke se igennem på den længere bane. Retorikken fra centralbankerne bliver også mere og mere tydelig omkring den fremtidige tendens.

På den anden side, forventer vi, at det diplomatiske spor i forhold til Iran-konflikten vil fortsætte. Derfor er vi også positive i forhold til den generelle markedsudvikling. Grundtonen er således forsigtig optimisme med høj usikkerhed.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 1 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig