(Korrektion: Rettet Wegovy-pille til oral semaglutid flere steder i artiklen og præciseret omkring dosis. Udsendt første gang 29. september)
Amerikanske Eli Lilly, der er danske Novos største konkurrent på markedet for fedme- og diabetesmedicin, har leveret nye studiedata, der viser et overlegent vægttab ved fedmetabletten Foundayo sammenlignet med oral semaglutid.
Det fremgår af toplinjeresultaterne fra et indirekte sammenligningsstudie, hvor Foundayo i sin maksimumdosis på 17,2 milligram (mg) er blevet sammenlignet med oral semaglutid i dosis 25 mg.
At studiet er en indirekte sammenligning betyder, at Eli Lilly har trukket på data fra både selskabets eget Achieve-3-studie med Foundayo og semaglutid og Novos Pioneer Plus-studie med oral semaglutid.
Studiet er gennemført blandt voksne med type 2-diabetes, hvor vægttabet ofte er lavere end hos patienter uden diabetes.
Resultaterne peger på, at Foundayo i sin maksimumdosis leverede et gennemsnitligt større vægttab end semaglutid i tabletform på 1,5 pct. af patienternes kropsvægt, ligesom det gennemsnitlige blodsukker over tre måneder (A1C) blev reduceret med 0,3 pct. mere end hos de patienter, der modtog semaglutid, fortæller Eli Lilly.
.\\˙ MarketWire