A.P. Møller - Mærsk melder om fortsat høj efterspørgsel på fragt over Stillehavet, hvor forsinkelser i hele branchen påvirker sejlplanerne.
Det er specifikt efterspørgslen på fragt fra Asien til Nordamerika, der fortsat er et på et højt niveau fremgår det af Mærsks månedlige opdatering for Nordamerika.
Tyfoner har yderligere bidraget til forsinkelserne i denne sæson, skriver Mærsk, der også flager for, at kapaciteten vil være presset gennem oktober.
I onsdagens opgørelse oplyser Mærsk, at luftfragtnetværkene på tværs af Asien og Stillehavsområdet er ved at blive omformet.
Færre forbindelser gennem dele af Mellemøsten har ifølge Mærsk flyttet nogle af fragtstrømmene over på alternative ruter, mens afgangssteder i Sydasien har fået yderligere mængder.
- Forbrugerefterspørgslen har været moderat, mens teknologirelaterede forsendelser fortsat understøtter efterspørgslen på udvalgte ruter, især fra Kina og Nordasien til USA, skriver Mærsk i opdateringen for Asien-Pacific om forsendelserne inden for luftfragt.
.\\˙ MarketWire