Den danske rederigigant A.P. Møller-Mærsk vender tilbage til at sejle igennem Det Røde Hav på fast basis.
Det skriver branchemediet Shippiwatch på baggrund af en pressemeddelelse.
Mærsk vil fremover sejle regelmæssigt igennem både Det Røde Hav og Bab el-Mandeb-strædet med alle skibe på den såkaldte MECL-service. Servicen forbinder Mellemøsten og Indien med USA.
- I dag, efter den vellykkede transit gennem Suezkanalen af Maersk Sebarok og Maersk Denver, har A.P. Møller - Mærsk besluttet at gennemføre den første strukturelle ændring af en service tilbage til ruten gennem Suez-kanalen, fremgår det i meddelelsen.
Rederiet tilføjer dog, at der er meget fokus på sikkerheden, når man begynder at sejle gennem havet jævnligt.
- Maersk vil fortsat følge sikkerhedssituationen i Mellemøsten meget nøje, og enhver ændring af MECL-tjenesten vil fortsat afhænge af den fortsatte stabilitet i Rødehavsområdet og fraværet af eskalering af konflikter i regionen, skriver selskabet og fortsætter:
- Sikkerheden for besætningen, aktiverne og kundernes gods har fortsat højeste prioritet.
Rederiet understreger, at man har beredskabsplaner på plads, hvis situationen forværres. Planer som kan diktere en ændring af ruten eller at man vender tilbage til individuelle MECL-sejladser.
Mærsks B-aktie falder torsdag med 5,4 pct. til 14.950,00 kr. oven på nyheden.
Den første sejlads i forbindelse med den ændringen af MECL-tjenesten vil være Cornelia Mærsk på den vestgående trans-Suez-rute 603W, der afgår fra Jebel Ali torsdag.
Link til originalartikel: https://shippingwatch.dk/Rederier/Container/article18920055.ece?utm_campaign=marketwire&utm_source=traffic_deals&utm_medium=rss
.\\˙ MarketWire