5 gode råd til aktieinvestering

Når man investerer i værdipapirer som fx aktier, er det umuligt at undgå risici, men ved at fordele formuen på mange forskellige selskaber er det muligt at styre og begrænse risikoen betydeligt uden at reducere afkastpotentialet. Fænomenet er kendt som risikospredning og handler ganske enkelt om ikke at have alle æg i den samme kurv.

En aktieportefølje med en effektiv risikospredning er karakteriseret ved at indeholde selskaber fra forskellige brancher, sektorer, lande og regioner. At have både defensive og cykliske aktier i porteføljen vil også bidrage til at reducere investeringsrisici. Det er ikke unormalt, at professionelle investeringsfonde fordeler formuen på 100 selskaber eller mere.

Fordelen ved en god risikospredning er til at få øje på: Investorer er mindre sårbare over for negative begiven­heder i ét bestemt selskab eller én bestemt branche.

Aktieinvestering handler om at få opsparingen til at arbejde og vokse, men for den enkelte investor kan der være meget forskellige formål med at investere. Det handler derfor om at få belyst individuelle forhold, her­under risikovillighed, tabsevne og investeringshorisont. Investeringsprofilen vil afgøre, hvilken aktiestrategi den enkelte investor bør forfølge.

En investor med en tidshorisont på 10 år eller mere har fx mulighed for at gå langt ud på risikokurven og investere i små børsselskaber med lovende vækstpotentiale. Denne aktiestrategi vil typisk ikke egne sig til investorer med kort tidshorisont eller lav risikovillighed.

Det kan være svært ikke at lade sig rive med af stem­ningen på aktiemarkedet. Men uanset valg af aktie­ strategi er det vigtigt, at investor er tro mod strategien, også i tider med aktieturbulens.

Investering i enkeltaktier giver investorer mulighed for at eje en del af en bestemt virksomhed, som investor måske har et særligt kendskab eller forhold til. Ulempen er en øget risiko, fordi den pågældende virksomheds resulta­ter vil smitte direkte af på aktiekursen.

Af samme grund venter der investoren et større analyse­arbejde før hver aktiekøbsbeslutning. Forberedelse er nødvendig, før der kan træffes en tilstrækkelig kvalificeret beslutning om, hvorvidt et specifikt selskab har potentiale til at slå konkurrenterne.

Leder man efter fremtidige kursraketter, eller foretræk­ker man mere stabile selskaber med stærke cashflows? Har selskabet meget gæld? Er selskabets aktie billig eller dyr målt på nøgletal? Investorer bør vide, hvad de køber sig ind i. Det er kun i korte perioder, at aktiemarkedets højvande løfter alle både - ­heriblandt de både, der har hul i skroget.

Kvaliteten af en aktieportefølje vil i høj grad afhænge af de investeringsråd, man vælger at følge. Derfor er det som investor nødvendigt at være kræsen med, hvem man lytter til og stoler på. Investering er et komplekst område, og af samme grund er der fra myndighedernes side strenge krav til, hvem der må yde investeringsrådgivning.

For den aktive investor findes der et hav af kilder til at holde sig opdateret om de finansielle markeder, heri­blandt nye investeringsmuligheder, men ikke alle kilder er så seriøse, som man bør ønske sig som aktieinvestor.

I disse år ser vi fx en voksende skare af såkaldte ‘finfluen­cers’ på sociale medier, der bl.a. anbefaler køb og salg af udvalgte aktier. Det svarer jo lidt til at få repareret sin bil af en tilfældig person, man møder på gaden.

Undersøgelser viser, at private investorer tror, at de er bedre til at investere, end tallene viser, at de faktisk er. Det er samtidig de færreste aktieinvestorer, der har tiden til at pleje deres investeringer dagligt.

Når det drejer sig om adgang til viden om de finansielle markeder, vil professionelle investorer også typisk have adgang til mere og bedre information.

Som aktieinvestor er man bedre tjent med ydmyghed end overmod. Vil man gerne investere i enkeltaktier, skal man sætte tiden af til det. Hvis man ikke kan det, er det bedst at konsultere en erfaren og veluddannet investe­ringsrådgiver.

Generelt bør man ikke investere mere, end man har råd til at tabe, og man bør være særligt forsigtig med at låne til aktieinvesteringer. Når gearing går galt, kan det øde­lægge mere end aktiedepotet, og det har vi desværre set mange eksempler på.