Frihed er den nye formue

Traditionelt måles private formuer i kroner, ejendele og kvadratmeter, men for et stigende antal danskere handler velstand om noget helt andet, nemlig evnen til at bestemme selv. Frihed er med andre ord ved at udvikle sig til et formuebegreb, hvor måleenhederne i højere grad er fritid, fleksibilitet og handle­muligheder.

Tid er dog fortsat penge – og omvendt – så derfor betragter flere danskere nu inve­ste­rings­porteføljen som genvejen til et friere liv, forklarer Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i AL Sydbank. Gennem snart to årtier har hun observeret, at mange har ændret syn på den rolle, som penge spiller i tilværelsen.

“Antallet af danskere, der investerer, er fordoblet på bare ti år, og det giver et billede af et kulturskifte. Vi ser samtidig en tendens til, at flere investerer for at skabe mere frihed i livet snarere end for at blive rige. Frihed er en valuta, som mange drømmer om at eje mere af,” siger hun.

Investering hjælper drømmene på vej

For at hjælpe friheden på vej kan pengene sættes til at arbejde. Det er her, investering kommer ind i billedet, forklarer hun.

”Har du kontanter stående passivt på en konto, bliver de mindre værd med tiden. Inflationen spiser jo stille og roligt af sparegrisen og udhuler din købekraft. Derimod giver investeringsvejen din sparegris en chance for at vokse sig større, hvilket giver mere frihed for pengene,” siger hun.

"En frihedsopsparing kan bruges midt i livet, og ikke først når arbejdslivet er forbi."

Drømmen om frihed er ikke ny, men den har ændret karakter. Hvor tidligere generationer drømte om det store sommerhus og en tryg pensionist­tilværelse, drømmer mange i dag om at leve mere i nuet.

”Vi vil gerne rejse, mens helbredet er godt. Vi vil have tid til børne­børnene. Vi vil kunne sige ja til livet, når det banker på,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Frihed kræver fravalg

For mange starter rejsen mod frihed med et ærligt blik på privatøkonomien. Hvor mange penge kommer ind, hvor mange forsvinder igen, og hvad kunne man eventuelt vælge fra?

“Hvis man bruger alt, hvad man tjener hver måned, bør man overveje at tage skeen i den anden hånd. Større frihed kan kræve fravalg, fx af luksusbilen, huset på den rigtige adresse eller den dyre ferie. Til gengæld får man fleksibilitet, og det er for mange en større luksus,” siger forbrugerøkonomen.

Frihed er også evnen til at sadle om

For den almindelige dansker handler investering sjældent om at slå markedet. Det handler om at skabe en strategi, der passer til ens liv, og her kan en månedsopsparing eller en aktiesparekonto være et oplagt sted at begynde.

”Små skridt tæller, og det vigtigste er at komme i gang. Hvis man venter med at investere, til man står midt i livet, får pengene ikke nok tid til at arbejde for én. Jeg får selv rådgivning, for jeg vil ikke bruge min tid på at følge markedet minut for minut. Det vigtige er at finde en balance, hvor pengene arbejder, uden at man selv bliver stresset af det,” siger hun.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen bør økonomisk frihed ikke være et projekt, men en proces. Den skal føles som en støtte, ikke som et pres.

”Hvis omfanget af fravalg bliver for surt, kan man skrue ned for ambitionen. Måske ændrer man målet. Hele pointen med frihed er, at man kan justere undervejs. Tidligt i livet kan man måske tro, man vil rejse, men det erstattes måske af drømmen om et sommerhus. Så bruger man opsparingen til det. Frihed er også muligheden for at sadle om,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Små pauser i arbejdslivet

I fremtiden forventer hun, at endnu flere af os vil tage små pauser i arbejdslivet.

”Jeg kender selv flere i 50’erne, der har sparet op og tager orlov. De rejser nu, fordi de har lyst. Det giver mening, for livet skal leves undervejs, ikke kun til sidst. Måske er det netop essensen af, at frihed er den nye formue. Ikke at eje mere, men at eje tiden til at nyde det, man allerede har,” slutter Ann Lehmann Erichsen.