Kampen om de sjældne jordarter

Sjældne jordarter spiller en afgørende rolle i grøn energi, elbiler, elektronik og forsvar. Efterspørgslen efter metallerne har været støt stigende i takt med den større elektrificering og digitalisering, og ifølge journalist og forfatter Christina Boutrup er produktionen af sjældne jordarter i dag domineret af Kina.

Sjældne jordarter indgår i alle højteknologiske produkter lige fra våben og jagerfly til vindmøller og smartphones. Du kan næsten ikke producere noget moderne teknologi uden dem,” forklarer Christina Boutrup. ”Og her er kerneproblemet for USA og Europa, at vi er blevet alt for afhængige af Kina. Det er kinesiske selskaber, der står for hovedparten af udvinding og forarbejdning af disse jordarter.”

Christina Boutrup er uddannet erhvervsjournalist og en af landets førende Kina-kendere.

Knap så sjældne, men ret så dyre

De såkaldte sjældne jordarter er en gruppe af metaller, som trods navnet ikke er “sjældne” i naturen. De fleste forekommer relativt ofte, men de er vanskelige og dyre at udvinde i høj koncentration.

”Disse jordarter er meget besværlige at udvinde, og selve minedriften kan være noget værre svineri. Der skal bl.a. bruges en hel masse kemikalier for at udvinde de her råstoffer, og uran er et biprodukt,” uddyber Christina Boutrup og fortsætter: ”Kinesiske virksomheder har en klar fordel, da vi i USA og Europa har været glade for at outsource området til dem for 30 – 40 år siden.”

Hvad er sjældne jordarter?

Blandt de sjældne jordarter er især neodym og praseodym uundværlige, eftersom de er grund­laget for de permanente magneter, der driver alt fra vindmøller og elbiler til droner og avanceret elektronik. Tilsammen omtales de ofte som NdPr, og de udgør hjertet i de såkaldte NdFeB-magneter. 

Wake-up call for Vesten

Ifølge International Energy Agency står Kina for omkring 60 % af udvindingen og over 90 % af den videre forarbejdning af sjældne jordarter. Under handelskonflikten med Donald Trump blev denne dominans tydelig, da Kina antydede, at man kunne begrænse eksporten af sjældne jordarter som modsvar til høje toldsatser.

”Der har jo længe været tvivl om, hvorvidt Kina kunne finde på at trække det våben. Men den seneste handelskrig med USA fjernede enhver tvivl,” understreger Christina Boutrup. ”Det kan godt være, at amerikanerne vil begrænse kinesisk adgang til avancerede chips, men amerikanerne kan slet ikke lave computerchips uden sjældne jordarter fra Kina.”

Genåbning af miner

Australien og USA har tidligere haft en større minedrift, som er blevet lukket ned. Nu har landene genåbnet flere miner for at afhjælpe problemet, men det er ikke så nemt at få produktionen tilbage, hvis man spørger Kina-kenderen. 

”Det er ikke sådan, at man bare kan genåbne miner i USA, og så er alle problemer løst. For det første tager det jo rigtig lang tid. For det andet er man stadigvæk nødt til at sende de her råstoffer til Kina for at få dem forarbejdet. Man har slet ikke den viden eller kapacitet, der skal til for at gøre det selv,” påpeger Christina Boutrup. ”Eksperter siger, at det kommer til at tage 10 – 15 år at vriste sig ud af den kinesiske afhængighed på dette område.”

I en verden, der elektrificeres hurtigere end nogensinde før, er det en evighed – og et strategisk handicap for Vesten.

Et presset Europa leder efter løsninger

I Europa står det værre til. Her udvinder vi ikke sjældne jordarter, ligesom der heller ikke er nogen forarbejdningskapacitet. Det gør europæerne ekstra sårbare. 

”Jeg tror, der er mange politikere eller beslutningstagere, der tænker: Okay, hvis de lukker for eksport af de her råstoffer, så har vi et problem i Europa,” fortæller Christina Boutrup. ”Når de indfører generelle eksport­restriktioner, rammer det jo ikke bare amerikanske virksomheder, men forsinker og besværliggør det også for europæiske virksomheder.”

Spændende selskaber i Sydinvest Fjernøsten

Sydinvest Fjernøsten har fokus på flere kinesiske selskaber som fx Zijin Mining Group, der er en central aktør inden for råstoffer, og batteriproducenten CATL, som nyder godt af stabil adgang til de metaller, der indgår i avanceret batteriteknologi.

”Det er, som om vi er kommet til den omvendte verden. Tidligere var det kinesiske virksomheder, der kunne købe nogle gamle industrianlæg, som danske selskaber havde stående et eller andet sted,” forklarer Christina Boutrup. ”Men nu er det omvendt, hvor vi ikke kan være sikre på, at vi får adgang til den nyeste teknologi fra Kina. Og det gør det svært at komme ind på markedet.”

Nødvendigt med statsstøtte?

Det er vigtigt for EU’s politikere, at vi får opbygget denne industri i Europa. Men ifølge Christina Boutrup kan vi hverken konkurrere med kineserne på pris eller kvalitet. 

”Kina producerer sjældne jordarter i så enorm skala, at det vil være umuligt for europæiske selskaber at konkurrere på pris. Derfor er spørgsmålet, om EU’s stater er villige til at støtte industrien – altså prissubsidiere den. Simpelthen for at gøre det mere konkurrencedygtigt,” slutter Christina Boutrup.

Spørgsmålet om adgangen til sjældne jordarter betyder, at råstofsikkerhed ikke længere kun er et industrispørgsmål, men en del af den geopolitiske risikoanalyse. Udviklingen vil forme både energisektoren, teknologivirksomheder og forsyningskæder i mange år frem.