Efter et år præget af politisk uro og markante skift i både pengepolitik og markedsstemning blev årets sidste måneder kendetegnet ved en gradvis konsolidering på de finansielle markeder. Efteråret 2025 bød ikke på de samme dramatiske udsving, som vi oplevede tidligere på året, men snarere på en mere moden markedsfase, hvor investorerne i stigende grad fokuserede på fundamentale forhold som indtjening, vækst og værdiansættelse.

Fokus på den amerikanske centralbank

Den amerikanske regnskabssæson for tredje kvartal viste solide resultater, hvilket styrkede tilliden til, at økonomien fortsat voksede – omend i et lavere tempo. I det makro­økono­miske billede var fokus dog rettet mod den amerikanske centralbank, Fed.

Fed indledte med en forsigtig lempelse i september, men i årets sidste måneder fulgte yderligere to rentenedsættelser. Det blev positivt modtaget af markederne og var med til at løfte risikoappetitten. 

Både inflationen og kerneinflationen i USA faldt mere end ventet i november, og selvom de amerikanske toldforhøjelser har løftet inflationen, har effekten været moderat. Det skyldes blandt andet et amerikansk arbejds­marked under afkøling og et lavere lønpres. Fed har altså plads til yderligere rente­ned­sættelser, også selvom inflationen fortsat ligger lidt over målsætningen.

I november flyttede fokus sig kortvarigt til nomineringen af en ny Fed-formand, da præsident Trump offentligt pegede på Kevin Hassett som sin favorit. Markedet reagerede med en vis skepsis, da Hassett anses for at være en mindre uafhængig formand.

Ro på den europæiske rente

I Europa har Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt renten i ro gennem efteråret efter fire rentenedsættelser tidligere på året, og ECB fastholder stadig en afventende tilgang. Med en styringsrente på 2,0 procent befinder pengepolitikken sig tæt på det neutrale niveau.

De seneste europæiske nøgletal viser, at Tyskland og Frankrig fortsat kæmper med lav industriel aktivitet, mens servicesektoren – og især Sydeuropa – holder væksten i gang. Samtidig er inflationen under kontrol, og arbejdsløsheden er lav, hvilket samlet set reducerer behovet for yderligere penge­poli­tiske lempelser.

Det betyder, at der for nuværende ikke ses et klart behov for yderligere rentenedsættelser, men heller ikke et grundlag for snarlige renteforhøjelser. Forventningen er derfor, at ECB vil holde renten uændret i den kom­mende periode.

Stærk start for aktiemarkederne

Aktiemarkederne gik stærkt ind i årets sidste kvartal. Markederne var understøttet af lavere renter, solide regnskaber fra store tone­angiv­ende selskaber og en fortsat optimistisk tiltro til teknologi og kunstig intelligens. Efter den kraftige fremgang i starten af efteråret sås dog en mindre korrektion og en mere afdæmpet udvikling i årets sidste måneder. Her gik investorerne fra teknologi-relaterede aktier mod mere defensive sektorer.

I Europa viste aktiemarkederne samlet set en moderat fremgang. Politiske initiativer og forventninger om øget kapitalindsprøjtning ydede støtte, men var ikke tilstrækkeligt til at udløse en bred markedsoptimisme.

På det danske aktiemarked var billedet præget af store udsving i enkelte aktier. I fx Ørsted syntes tilliden langsomt at vende tilbage, efter at en juridisk sejr sikrede, at vindmølleprojektet Revolution Wind kunne fortsætte. I december meddelte det amerikanske indenrigsministerium dog, at fem store projekter (heraf to fra Ørsted) blev sat på pause. Dette medførte igen stor usikkerhed om retningen for Ørsted.

På Emerging Markets blev stemningen generelt forbedret gennem andet halvår af 2025. Kombinationen af lavere amerikanske renter og en svagere dollar betød bedre finansielle vilkår for mange vækstøkonomier. Især asiatiske markeder nød godt af både global risikovillighed og strukturel efter­spørgsel efter AI-relaterede investeringer. De kraftige stigninger i teknologimarkederne blev dog delvist korrigeret i de sidste måneder, mens Latinamerika hentede noget af det tabte ind.

Stabile obligationer i efteråret

Obligationsmarkederne oplevede en stabil udvikling i efteråret. I USA faldt renterne på både korte og mellemlange statsobligationer i takt med Feds rentenedsættelser, mens de lange renter var mere stabile og præget af balancen mellem lavere inflation og fortsat høj statsgæld. I Europa og Danmark sås samme billede med faldende korte renter og mere afdæmpede bevægelser på de lange løbetider.

Virksomhedsobligationer har generelt klaret sig godt, idet kredit­spændene er indsnævret hen over året. Ligeledes leverede stats­obli­gationer i højrentelande positive afkast, men inve­storerne var mere selektive og generelt mindre risikovillige end tidligere på året.

Fondsdirektørens forventninger:

Handlerum for central­bankerne

En fortsat lempelig pengepolitik kan understøtte aktier og obligationer i 2026. Politisk uro og inflationsforskrækkelse kan dog være grus i maskineriet.

2025 blev et turbulent år på de finansielle markeder, men det resulterede alligevel i positive afkast på mange globale markeder. De højeste afkast var at finde i vores europæiske aktiefonde. På obligationssiden var højdespringerne at finde blandt obli­ga­tioner fra højrentelande udstedt i dollar (hård valuta).

For europæiske og danske investorer har dollarkursen været en fortsat vigtig faktor gennem hele året. Den kraftige svækkelse af dollaren stoppede sit frie fald i andet halvår, og siden har dollaren ligget mere stabilt. Alligevel er årsafkastet på mange inve­ste­ringer målt i danske kroner mere moderat. Også selvom selskabers kurs­ud­vik­linger i lokale valutaer har været stærk.

For aktiemarkederne betyder det, at afkast­potentialet fortsat er til stede. Amerikanske aktier forventes fortsat at spille en central rolle, mens europæiske – herunder danske – aktier fremstår attraktivt prissat og kan byde på interessante muligheder.