20. jul. 2026 kl. 05:19
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ni ud af ti selskaber slog analytikernes forventninger til indtjeningen

Ni ud af ti selskaber slog analytikernes forventninger til indtjeningen

Regnskabssæsonen er over os, og mens der på mange kanter bliver holdt sommerferie og flere har indtaget liggestolen eller vandreskoene, kan der være noget værd at holde øje med.

Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen vurderer, at resultaterne fra nogle af verdens største selskaber viser en næsten entydig retning.

Ud af de 150 selskaber i det amerikanske hovedindeks S&P 500, som er kommet med regnskab, har 88-90 pct. overgået analytikernes forventninger til indtjeningen.

- Det er betydeligt over det historiske gennemsnit på 75 pct, skriver han i en kommentar til resultaterne.

Og det bekræfter ifølge Lars Skovgaard Andersen, at indtjeningsbilledet blandt selskaberne fortsat er robust og ikke lader sig slå ud af krig, toldsatser, højere energipriser og renteløft - i hvert fald ikke ind til videre.

Det er blandt andet bankerne og teknologiselskaberne med eksponering mod kunstig intelligens, AI, der trækker den stærke udvikling.

For bankerne gælder det, at samtlige 11 har slået indtjeningsforventningerne, men 10 ud af 11 har overgået forventningerne til de samlede indtægter.

Alt imens viser TSMC, ASML og Samsung også god figur, mens investeringsstrategen konkluderer, at AI fortsat "er den stærkeste vækstmotor i markedet".

MERE I VENTE

I denne uge ventes selskaber svarende til omkring 23 pct. af markedsværdien i hovedindekset S&P500 at offentliggøre resultater for det forgangne kvartal.

I Europa kan handlerne se frem til regnskaber fra selskaber svarende til cirka 16 pct. af markedsværdien i det europæiske fællesindeks Soxx 600.

Herhjemme, altså i Europa, vil der være fokus på STMicroelectronics og BESI, som lander torsdag, mens der i USA kommer nyt fra to af kæmperne i "Magnificent Seven", Alphabet og Tesla, der er aktuelle onsdag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 502 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig