25. feb. 2026 kl. 08:26
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

NKT/CEO: Tager med rekordår endnu et skridt mod realisering af 2030-mål

NKT/CEO: Tager med rekordår endnu et skridt mod realisering af 2030-mål

NKT har gjort status for et begivenhedsrigt 2025, hvor kabelkoncernen fortsatte sit massive investeringsprogram i øget kapacitet.

Et højt aktivitetsniveau på tværs af koncernen har desuden sikret de ventede rekordresultater.

I 2026 kan Solutions-forretningen vise en organisk omsætningstilbagegang, da afslutningen af et stort amerikansk projekt, Champlain Hudson, afsluttes og indtægterne fases ud.

Det siger NKT's administrerende direktør, Claes Westerlind, i et interview med MarketWire efter regnskabet for 2025.

- Det har været endnu et stærkt år for NKT og endnu et skridt på vejen mod 2030, siger Claes Westerlind, som henviser til selskabets ambitiøse målsætninger for 2030, hvor koncernen sigter efter et operationelt driftsresultat, EBITDA, på over 900 mio. euro.

2025 bød på et operationelt driftsresultat på 390 mio. euro, hvilket var i toppen af det udmeldte forventningsspænd på 360-390 mio. euro. NKT havde senest varslet, at resultatet ville ende i "den øvre ende" af forventningsspændet. Og det holdt stik.

Analytikerne havde dog ventet et lidt højere resultat på 395 mio. euro.

Det ændrer dog ikke på, at NKT-topchefen er meget tilfreds med 2025.

- Det har været præget af disciplineret eksekvering og fortsatte fremskridt på flere af vores strategiske prioriteter. For eksempel de store investeringsprojekter, vi gennemfører. Vi har opnået forbedrede økonomiske resultater og har også været i stand til at bevare vores førende position på markedet og i branchen.

- Det er et rekordår for NKT i alle henseender, siger Claes Westerlind.

Udviklingen i fjerde kvartal beskriver han "som forventet".

- Vi havde et fald i omsætningen, som i høj grad kan tilskrives vores Solutions-division, hvor et af de store projekter nu er ved at blive afviklet som forventet. Derudover havde vi høj aktivitet på tværs af alle forretningsområder, siger NKT-direktøren.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 207 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig