17. apr. 2026 kl. 05:14
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo/Citi: Sænker kursmål til 275 kr. fra 309 kr. - fortsat "neutral"

Novo/Citi: Sænker kursmål til 275 kr. fra 309 kr. - fortsat "neutral"

Novo Nordisk får trimmet kursmålet hos storbanken Citi, der efter de forskellige begivenheder i løbet af årets første tre måneder har justeret og trimmet medicinalkoncernens indtjeningsestimater for de kommende år med nogle procenter.

Justeringerne skyldes primært sænkede estimater for salget af nøglemidlerne Ozempic og Cagrisema, fremgår det af et notat fra Citi, der har regnet sig frem til et kursmål på 275 kr. mod et tidligere kursmål på 309 kr.

Anbefalingen er fortsat "neutral".

- Vi fastholder vores neutrale vurdering. Selv om vores omsætningsestimater for 2026 ligger i den øvre ende af Novos forventninger, og lanceringen af Wegovy-pillen fortsat går stærkt, mener vi, at 2027 vil blive et udfordrende år med yderligere fald i omsætning og indtjening per aktie, og vi ser fortsat betydelig langsigtet usikkerhed omkring prissætning og konkurrenceforhold på Novos kerneområde inden for fedmebehandling, skriver Citi i analysen.

Banken sænker sine estimater for Novos overskud per aktie i perioden 2027-2031 med 3-7 pct. "primært på baggrund fortsat negative tendenser i recepter på Ozempic og sænkede pipeline topestimater". Sidstnævnte skyldes et sænket topsalgsestimat for fedmemidlet Cagrisema til 4,5 mia. dollar fra 6,5 mia. dollar.

Novo Nordisk gør 6. maj status for udviklingen i første kvartal, og her venter Citi, at der vil komme fokus på prognosen for hele året samt salgsudviklingen for Wegovy-pillen.

Wegovy i pilleudgave blev lanceret i USA 5. maj og fået et stærk modtagelse i markedet. Citi estimerer at Novo i kvartalet har solgt oralt Wegovy for 1276 mio. kr. eller 200 mio. dollar, og banken estimerer, at det til vil runde 2 mia. dollar for hele året.

Novo Nordisk-aktien steg torsdag 2,1 pct. til 257,20 kr. og er de seneste tre dage steget samlet 8 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 247 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig