12. nov. 2026 kl. 16:51
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nvidias forbindelse til Anthropics børsnotering er i fokus efter Jensen Huangs exit

Nvidias forbindelse til Anthropics børsnotering er i fokus efter Jensen Huangs exit

Jensens Huangs exit fra Nvidia har fået investorerne til at rette blikket mod Anthropic på grund af usikkerhed om, hvorvidt den pludselige afskedigelse vil påvirke den længe ventede børsnotering i næste uge.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til, at Nvidia har aftalt at købe Anthropic-aktier for omkring 10 mia. dollar.

Anthropic søger at rejse nord om 90 mia. dollar via salg af nye aktier for op mod 64,4 mia. dollar og en privat placering på 26 mia. dollar, hvoraf Nvidias investering hører under sidstnævnte.

- Et lederskifte kan få Nvidias bestyrelse til at genvurdere omfanget, timingen eller den strategiske begrundelse for forpligtelsen over for Anthropic, skrev Mandeep Singh, analytiker hos Bloomberg Intelligence, i et notat onsdag og tilføjede:

- Enhver forsinkelse eller reduktion kan svække et vigtigt signal om støtte til Anthropics børsnotering på omkring 1400 mia. dollar, selv om tilsagn fra Google og andre strategiske investorer muligvis kan begrænse den finansielle påvirkning.

.\\˙ MarketWire