26. okt. 2026 kl. 10:13
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten stiger et nøk fra starten af stor centralbankuge

Obligationer/middag: Renten stiger et nøk fra starten af stor centralbankuge

Det er store renteuge, hvor finansmarkederne ser frem mod centralbankmøder i eurozonen, USA og Japan, der afleverer nyt om rentens vej som perler på en snor.

Mandag er der drysset en smule optimisme ud over markederne, og en bedret risikoappetit går lidt ud obligationerne, hvilket giver kursfald og stigende renter for de danske statspapirer.

Herhjemme ligger renten mandag middag 2 basispoint højere end fredag i 3,17 pct.

Det er Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank, ECB, og Bank of Japan, der onsdag, torsdag og fredag diskuterer pengepolitik. Alle tre banker ventes at holde renten uændret.

- Vi forventer, at Federal Reserve holder renten i ro denne gang. Rentemarkedet har nu indregnet mindre end 10 pct. sandsynlighed for, at centralbanken hæver renten onsdag, selv om inflationen, der var på 3,7 pct. i september, ligger langt over centralbankens målsætning. Der spekuleres lidt i, at centralbankchef Kevin Warsh nok ikke ønsker at gennemføre en renteforhøjelse så tæt på midtvejsvalget, skriver Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank, i en kommentar.

Med tanke på ECB mener chefstrategen, at selv om inflationen i euroområdet er for høj, er gennemslaget fra de høje energipriser til den underliggende inflation fortsat meget begrænset.

- Samtidig ser væksten ud til at være blevet lidt svagere. ECB forventes derfor at holde renten uændret torsdag, mens opmærksomheden i stedet vil rette sig mod signaler om fremtidige renteforhøjelser, skriver Frank Øland.

Handlerne venter dog stadig et renteløft fra begge centralbanker inden udgangen af året.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig