21. aug. 2026 kl. 09:48
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Renten tikker lidt ned på travl PMI-dag - amerikansk uro preller af

Obligationer/middag: Renten tikker lidt ned på travl PMI-dag - amerikansk uro preller af

Renteuroen fortsatte i USA torsdag aften, men det bliver mere end absorberet på det danske obligationsmarked fredag, hvor renterne omvendt tikker lidt ned.

For den tiårige danske statsobligation lyder renten fredag formiddag på 3,05 pct., og det er et enkelt basispoint lavere end torsdag eftermiddag.

Der var lettelse på det amerikanske obligationsmarked onsdag, efter at finansministeriet annoncerede en fordobling af tilbagekøbene af lange obligationer for at presse renterne ned.

Torsdag var der dog igen pres på obligationerne, på trods af at finansminister Scott Bessent forstærkede budskabet på CNBC med udsigt til yderligere opkøb. Men da han samtidig sagde, at den voksende statsgæld skal håndteres via fremtidig vækst, steg renterne yderligere.

Det sendte den tiårige amerikanske rente op med 5 basispoint torsdag.

Men herhjemme lader det til fredag, at fokus i højere grad ligger på olieprisen, som falder lidt tilbage. Og så er der travlt på nøgletalsfronten, hvor der tikker aktivitetsmålinger ind fra begge sider af Atlanten.

I første omgang er det blevet til eurozonens PMI-barometer, som måler indkøbschefernes syn på aktiviteten.

Den overraskede positivt med foreløbige 52,1 mod 52,0 måneden før for den samlede PMI. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 51,7 blandt økonomerne.

Aktiviteten i eurozonen er dermed intakt, og det vidner om pæn robusthed i europæisk økonomi.

- Det er oplagt godt nyt for vores del af verden, at virksomheder stadig oplever fremgang – det er det, som målingen i store træk vidner om, noterer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, sig i en kommentar.

Op ad eftermiddagen venter så den foreløbige amerikanske PMI-måling for august. Her spår økonomerne på forhånd, at det overordnede indeks falder til 54,0 fra 54,5 i den forrige opgørelse.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 527 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig