Det norske energiselskab Equinor, der ejer 10 pct. af Ørsted, leverede stærke takter i tredje kvartal, hvor det justerede driftsresultat før renter og skat (EBIT) blev tæt på fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år.
Resultatet på 12.353 mio. dollar var samtidig lidt foran konsensus blandt analytikerne, der ifølge estimater indsamlet af Infront Data lød på 12.189 mio. dollar.
Det skete trods en omsætning, der ikke helt var på omgangshøjde med konsensus, da den landede på 33.190 mio. dollar mod analytikerforventningen 34.406 mio. dollar.
Samtidig øger Equinor sin prognose for væksten i olie- og gasproduktionen til 4 pct. i 2026 sammenlignet med 2025. Tidligere var der ventet en vækst på 3 pct.
.\\˙ MarketWire