02. nov. 2026 kl. 08:21
46 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olieprisen dykker i håb om diplomatisk løsning på krigen i Iran

Råvarer: Olieprisen dykker i håb om diplomatisk løsning på krigen i Iran

Oliepriserne falder markant mandag morgen, efter at iranske og qatarske embedsmænd har afholdt forhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale, der kan afslutte krigen mod Iran.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 110,04 dollar mod 113,63 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 100,68 dollar mod 104,07 dollar fredag eftermiddag.

Brent-prisen sluttede oktober på det højeste niveau i seks måneder, drevet af bekymringer om en ny eskalering af konflikten mellem USA og Iran efter det amerikanske midtvejsvalg tirsdag.

Ifølge analytikere afspejler mandagens prisfald blandt andet fornyet håb om diplomatiske fremskridt og fraværet af en større militær optrapning i weekenden. Det har midlertidigt dæmpet bekymringerne for yderligere forstyrrelser af olieforsyningen.

Ifølge mediet Axios har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, presset på for nye amerikanske angreb mod Iran efter midtvejsvalget. Den amerikanske præsident Donald Trump ønsker dog at give forhandlingerne mere tid.

- De diplomatisk signaler kan være taktiske op til midtvejsvalget. Krigen er upopulær i USA, ikke mindst på grund af de høje brændstofpriser, og Trump har en politisk interesse i at signalere, at en afslutning er mulig, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, i et notat.

Chefanalytikeren er imidlertid skeptisk over for udsigten til en snarlig løsning og vurderer, at der fortsat er betydelig risiko for en militær optrapning efter tirsdagens valg.

Samtidig har Ukraine genoptaget angrebene på russiske raffinaderier i weekenden efter en pause på næsten to uger. Angrebene skaber fornyet usikkerhed om Ruslands mulighed for at fastholde genopretningen af raffinaderiproduktionen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 3905,22 dollar mod 3898,15 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig