15. sep. 2026 kl. 07:37
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Olieprisen holder sig på højt niveau efter angreb på Saudi-Arabien

Råvarer: Olieprisen holder sig på højt niveau efter angreb på Saudi-Arabien

Olieprisen forbliver på et højt niveau tirsdag morgen, da bekymringer over forsyningsforstyrrelser fortsætter efter et angreb på Saudi-Arabiens energiinfrastruktur, som har skabt tvivl om bestræbelserne på at mindske risiciene ved skibsfart i Golfen.

Det skriver Reuters.

Priserne er dog faldet i forhold til mandagens topniveau på omkring 109 dollar. per tønde for Brent-olien.

En tønde af den europæiske referenceolie koster tirsdag morgen 107,38 dollar mod 108,49 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 103,21 dollar mod 103,46 dollar mandag eftermiddag.

Mandag angreb de Iran-støttede Houthi-oprørere Saudi-Arabien, mens de arabiske Golfstater udskød planlagte drøftelser med Iran. Houthierne gennemførte et missil- og droneangreb på en militærflybase i det sydlige Saudi-Arabien, hvor flyhangarer, radarsystemer, landingsbaner og ammunitionsdepoter blev ramt som gengældelse for saudiske angreb i Yemen.

Imens er trafikken af fragtskibe gennem Hormuzstrædet faldet til under ti gennemsejlinger om dagen. Samtidig risikerer Saudi-Arabien inden for få dage at løbe tør for olie til eksport, medmindre driften af øst-vest-rørledningen genoptages. Ifølge saudiske købere og forhandlere kan det fjerne op mod 4 pct. af den globale olieforsyning fra markedet.

Usikkerheden på oliemarkedet smitter samtidig af på dieselmarkedet, som fortsat er præget af et begrænset udbud. Det vurderer Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, i et notat, hvor markedet beskrives som "exceptionelt stramt." Ifølge Lohmann er det især manglen på raffinerede olieprodukter fra Mellemøsten, der presser markedet.

Samtidig har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag udtalt, at Kiev vil støtte et amerikansk forslag om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine, der udelukkende omfatter energianlæg. Det er dog kun, hvis USA kan sikre, at Rusland reelt ønsker at afslutte krigen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 4290,09 dollar mod 4279,57 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 622 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig