12. okt. 2026 kl. 07:25
36 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Råvarer: Våbenhvilehåb og uro i Mellemøsten trækker olieprisen i hver sin retning

Råvarer: Våbenhvilehåb og uro i Mellemøsten trækker olieprisen i hver sin retning

Oliepriserne har været præget af udsving mandag morgen, men ligger nu tæt på niveauet ved lukketid fredag. Udsigten til øgede russiske leverancer trækker priserne ned, mens den tiltagende uro i Mellemøsten fortsat lægger pres på de globale olieforsyninger.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 104,21 dollar mod 104,74 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 91,22 dollar mod 91,89 dollar fredag eftermiddag.

Dieselprisen falder mandag morgen yderligere 3 pct., efter at præsident Trump fredag meddelte, at Rusland vil levere 300.000 ton diesel til det amerikanske og globale marked. Derudover ventes yderligere 500.000 ton i november, efterfulgt af 1 mio. ton derefter.

Trump har desuden oplyst, at Ukraine og Rusland er blevet enige om en våbenhvile på energiområdet. Der er dog fortsat usikkerhed omkring våbenhvilens gyldighed og varighed. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskiy har således sagt, at han fortsat afventer de nærmere detaljer om aftalen, mens Rusland ikke har kommenteret på Trumps udtalelser.

Omvendt er situationen i Mellemøsten eskaleret yderligere. Houthiernes angreb på Riyadhs internationale lufthavn lørdag kostedet 13 personer livet, mens et nyt angreb søndag kostedet yderligere et liv. Samtidig er to tankskibe i weekenden er blevet ramt af angreb i Hormuzstrædet, mens orkanen Isaias har forårsaget betydelig forsyningsforstyrrelser i Den Mexicanske Golf.

- Samlet set tegner weekenden et billede af højere oliepriser. Kombinationen af eskalation i Mellemøsten og orkanens ødelæggelser peger opad for olieprisen, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker i Global Risk Management, i en kommentar.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 4183,93 dollar mod 4182,70 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig