28. jul. 2026 kl. 08:03
66 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Schweizisk kemikoncern til vejrs efter stærke halvårsresultater

Schweizisk kemikoncern til vejrs efter stærke halvårsresultater

Den schweiziske kemikoncern Sika, er leverer produkter til byggesektoren og bilindustrien, er kommet glimrende fra land på børsen i Zürich tirsdag, efter at selskabet har fremlagt et sæt overbevisende resultater for første halvår.

Og der er mere i vente i andet halvår. I hvert fald opjusteres forventningerne til hele årets omsætningsvækst i lokale valutaer også til 3-6 pct. fra tidligere ventet 1-4 pct. Dermed gør det heller ikke helt så meget, at Sika samtidig har nedjusteret prognosen for EBITDA-marginen en smule til 19-19,5 pct. fra tidligere 19,5-20 pct.

Aktien stiger i tirsdagens tidlige handel med 5,3 pct. til 169,85 schweizerfranc.

I første halvår omsatte Sika for 5,6 mia. schweizerfranc mod konsensus om knap 5,5 mia. schweizerfranc blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det blev omsat til et driftsresultat før af- og nedskrivninger samt renter og skat (EBITDA) på 1,06 mia. schweizerfranc mod analytikerforventningen 1,02 mia. schweizerfranc.

Før renter og skat alene blev driftsresultatet (EBIT) 796,1 mio. schweizerfranc, hvilket var klart over analytikernes forhåndsforventning om 674,6 mio. schweizerfranc.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 599 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig