17. jun. 2026
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Sverige: Riksbanken fastholder renten - men ser øget sandsynlighed for renteløft senere

Sverige: Riksbanken fastholder renten - men ser øget sandsynlighed for renteløft senere

De højere energipriser, der er affødt af krigen i Mellemøsten, vil få indirekte effekt på inflationen i Sverige, men effekten ventes dog lige nu at blive begrænset.

Det oplyser Sveriges centralbank, Riksbanken, i en meddelelse onsdag, hvor banken samtidig har offentliggjort, at den holder fast i sin ledende rente på 1,75 pct.

Usikkerheden omkring de økonomiske effekter af krigen i Mellemøsten, som nu er på pause efter en aftale mellem Iran og USA i weekenden, vurderes dog fortsat som værende "betydelige," fortæller Riksbanken.

Det betyder også, at sandsynligheden for, at renten vil blive løftet senere på året, er steget sammenlignet med i marts, forklarer Riksbanken.

Banken peger også på, at efterspørgselsbilledet i den svenske økonomi lige nu er noget svagere end normalt, hvilket gør det svært for virksomhederne at skubbe prisstigninger på energi og importerede varer videre til forbrugerne.

- Den globale økonomi påvirkes stadig i høj grad af krigen i Mellemøsten og senest af den annoncerede hensigtserklæring mellem USA og Iran. Den anspændte situation omkring Hormuzstrædet har reduceret udbuddet af blandt andet olieprodukter og presset priserne på energi og brændstof i vejret. Inflationen i omverdenen er steget, og omkostningspresset på det svenske erhvervsliv er øget, skriver Riksbanken i sin rentemeddelelse.

- Riksbanken baserer sine prognoser på terminspriserne på olie, som tyder på, at udbuddet snart vil normalisere sig, og at olieprisen vil falde. Hvis dette sker, vurderes stigningen i importpriserne og overførslen af de højere omkostninger til forbrugerpriserne at blive begrænset. Men usikkerheden omkring prognosen er fortsat stor. Forstyrrelserne i udbuddet har nu varet i næsten fire måneder, og jo længere de fortsætter, desto større er risikoen for, at inflationsvirkningerne bliver, og de kan forstærkes af ændret prisadfærd, fortsætter banken.

Efter rentebeslutningen er den svenske krone blevet svækket en smule til 0,6863 danske kr. per svensk fra omtrent 0,6880 danske kr. for en svensk inden rentemeddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 119 anmeldelser

Mest læste artikler