19. okt. 2026 kl. 21:06
24 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bond: Penge vendte tilbage til aktier og renter steg

USA/T-bond: Penge vendte tilbage til aktier og renter steg

Flugten mod sikkerhed, der i sidste uge sendte markedsrenterne nedad, vendte mandag rundt, hvilket betød, at renterne korrigerede den anden vej og steg.

Mens Nasdaq 100-indekset i sidste uge smed 5,5 pct., da investorerne solgte kraftigt ud af teknologiaktierne, var billedet nemlig omvendt mandag med et plus på 1,2 pct. til det teknologitunge indeks.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg derfor 7 basispoint til 5,14 pct., hvilket var et enkelt point over renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente tikke op med 7 basispunkter til 4,77 pct.

Den lange og den korte rente faldt ellers i sidste uge med henholdsvis 16 og 8 basispoint.

- De sidste dage i sidste uge så man i nogen grad en flugt mod kvalitet baseret på, hvad der skete på aktiemarkederne, og derfor ser man nu mandag, at den tendens vender lidt, siger Jim Barnes, direktør for renteinvesteringer hos Bryn Mawr Trust, til Reuters.

- Det er noget afdæmpet, men i det mindste ser det ud til, at den tendens fortsætter, bare i den modsatte retning, så i stedet for at risk-off på aktiemarkederne driver en flugt til kvalitet i obligationer, begynder man nu at se lidt af en vending af det.

Mandag var samtidig uden nye nøgletal, men til gengæld steg olieprisen igen i USA, hvilket var med til at skubbe de lange renter op. Efter syv dage med stigninger til olieprisen i træk er den i samme periode steget med mere end 17 pct. til 103,87 dollar per tønde.

På trods af at den korte rente mandag også gik op, var der ikke nogen tilsvarende øget forventning til renteforhøjelser i USA. Handelen med rentefutures indikerede mandag en sandsynlighed på 17 pct. for en højere centralbankrente her senere i oktober, hvilket også var niveauet fredag.

Federal Reserve hævede senest i september sin rente med 0,25 pct.point til 3,75-4,00 pct., mens et stort flertal af ledelsen samtidig indikerede en forhøjelse mere inden nytår. Den tror investorerne så, med en sandsynlighed på 110 pct., vil komme i december.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig