06. jan. 2026 kl. 22:07
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/T-bonds: Små renteplusser men rentekurven er fortsat stejl

USA/T-bonds: Små renteplusser men rentekurven er fortsat stejl

Der var lidt højere renter på programmet tirsdag, hvor både den lange og den korte rente steg.

Den toneangivende tiårige T-bond gik 1 basispoint op til 4,17 pct. efter mandagens fald på 3 basispoint. Slutniveauet var 2 basispoint lavere, end da da det danske marked lukkede tirsdag. Den toårige T-bond-rente endte ligeledes 1 basispoint højere i 3,46 pct.

Tirsdagens bevægelser var små, men på det tidspunt lå den tiårige rente kortvarigt over den toårige med mere end 72 basispoint for første gang siden april, skriver Bloomberg News.

En stejlere rentekurve er forankret i forventninger om yderligere lempelser i den amerikanske centralbank, Federal Reserve politik. Og et højere salg af virksomhedsobligationer i begyndelsen af året forværrer dynamikken ved at presse langfristede renter højere. Forskellen mellem de to renter kan nå op på 100 basispoint i år, hvilket vil være det højeste siden 2021, mener Gregory Faranello, leder af obligationshandlen hos Amerivet Securities ifølge Bloomberg.

Tirsdag viste den endelige opgørelse af PMI fra S&P Global, at de amerikanske indkøbschefer var lidt mindre optimistiske i december end først antaget.

Der er flere vigtige nøgletal fra USA i løbet af ugen, der slutter af med den månedlige jobrapport.

Stephen Miran, styrelsesrådsmedlem i centralbanken Federal Reserve, at der fortsat er plads til masser af rentenedsættelser i USA, hvor renteniveauet i løbet af i år bør komme langt over 100 basispoint ned.

Det fortalte han på Fox News ifølge Bloomberg News.

- Jeg synes, det er meget svært at argumentere for, at pengepolitikken er neutral. Jeg synes, politikken er klart restriktiv og holder økonomien tilbage. Jeg mener, at nedsættelser på over 100 basispoint vil være berettigede i år, lød det fra ham.

For det kommende rentemøde, som afsluttes den 28. januar, indregner markedet tirsdag blot 16,1 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse, viser Bloomberg-data fra handlen med rentefutures.

For hele året indregner handlen med rentefutures mellem to og tre rentenedsættelser på hver 25 basispoint.

Mirans kommentarer kom, efter at flere Fed-medlemmer, blandt andet chefen for centralbankens afdeling i Richmond, Tom Barkin, har vurderet, at den ledende rente i USA måske nu er tæt på et neutralt niveau. Det sagde han tirsdag. Chefen for afdelingen i Minneapolis, Neel Kashkari, sagde mandag "vi er meget tæt på et neutralt niveau nu".

I 2025 sænkede centralbanken renten tre gange til en slutrente på 3,50-3,75 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 72 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig