13. nov. 2026 kl. 15:14
34 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zealand Pharma får godkendt Zeydovio i EU til behandling af korttarmssyndrom

Zealand Pharma får godkendt Zeydovio i EU til behandling af korttarmssyndrom

Zealand Pharma har fået markedsføringstilladelse i EU til sit middel til behandling af patienter med korttarmssyndrom Zeydovio, også kendt som glepaglutid.

Det fremgår af en meddelelse fredag eftermiddag.

- Europa-Kommissionens godkendelse af Zeydovio er en vigtig milepæl for mennesker, der lever med korttarmssyndrom i Europa, og det første store fremskridt inden for behandlingen i mere end et årti. Zeydovio kombinerer dokumenteret virkning med en enkel dosering to gange om ugen og har potentiale til at lette byrden ved denne sygdom betydeligt, udtaler Adam Steensberg, topchef hos Zealand Pharma i meddelelsen.

- Med denne godkendelse retter vi nu vores fokus mod at finde den rette partner, så vi kan gøre Zeydovio tilgængeligt for så mange mennesker med korttarmssyndrom som muligt i hele Europa og udenfor, samt at fremme det igangværende fase 3-forsøg EASE-5 for at understøtte registreringen i USA, fortsætter Zealand Pharma-topchefen.

Korttarmssyndrom er en lidelse, som medfører, at patienter ikke kan ernære kroppen tilstrækkeligt med fødeindtag gennem munden.

Aktien i Zealand Pharma falder fredag med 0,3 pct. til 240,40 kr.

.\\˙ MarketWire