20. feb. 2026 kl. 13:37
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Boozt/Nordea: Medvind og momentum i 2026 udløser dugfrisk købsanbefaling

Boozt/Nordea: Medvind og momentum i 2026 udløser dugfrisk købsanbefaling

Onlineforhandleren Boozt står foran et år med makroøkonomisk medvind og et godt momentum i den kommercielle forretning.

Det har fået Nordea til at genoptage dækningen af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 120 svenske kr. - eller hvad der svarer til 83,98 danske kr.

Skattelettelser, lavere fødevaremoms og andre politiske tiltag står i 2026 til at give forbrugerne i Norden flere penge at bruge af. Det kan komme Boozt til gode, mener analytiker Sebastian Grave.

- Vi ser en opadgående risiko for det nordiske forbrug, understøttet af et skarpere politisk fokus på at putte flere penge i forbrugernes lommer gennem skattelettelser, lavere fødevaremoms og andre tiltag.

- Det komplementeres af Boozts strategiske skift tilbage mod en offensiv tilgang, samtidig med at ledelsen kapitaliserer på en afmålt lagerposition for at bygge et bredere og mere "premium" sortiment, fortsætter han.

Samtidig vurderes Boozt med sin årsprognose om en vækst på 3-8 pct. i faste valutaer som et konservativt bud.

I Nordea er vurderingen endvidere, at Boozt kan igangsætte et tilbagekøb af aktier, svarende til mere end 20 pct. af selskabets markedsværdi, over de næste tre år.

Aktien i Boozt stiger fredag eftermiddag 1,6 pct. til 62,95 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 164 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig