04. nov. 2026 kl. 16:56
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

De amerikanske diesellagre falder til under 100 mio. tønder: Laveste niveau siden 2003

De amerikanske diesellagre falder til under 100 mio. tønder: Laveste niveau siden 2003

De amerikanske diesellagre er faldet til under 100 mio. tønder for første gang siden 2003.

Det risikerer at presse de allerede rekordhøje dieselpriser endnu længere op, skriver Bloomberg News med henvisning til onsdagens opgørelse fra den amerikanske energistyrelse, EIA.

Prisen på diesel, der har ligget over 6 dollar per gallon i næsten to måneder, har været med til at sikre Demokraterne overraskende store sejre i landbrugsstater som Iowa og Kansas.

Priserne er forblevet høje trods en række tiltag fra Det Hvide Hus for at få dem ned, herunder muligheden for at importere russisk diesel til USA.

Diesel omtales ofte som den globale økonomis arbejdshest og driver alt fra landbrugsmaskiner og lastbiler til nødgeneratorer i datacentre.

Ifølge de seneste tal var lagrene i Midtvesten på det laveste niveau siden november 2014 og samtidig på det laveste sæsonniveau, der nogensinde er registreret i regionen.

Dieselforsyningen har været særligt presset, siden USA og Israel indledte deres første angreb på Iran i slutningen af februar.

.\\˙ MarketWire