10. jun. 2026
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ISS-aktie tager et hop efter positivt nyt fra Hongkong-sag

ISS-aktie tager et hop efter positivt nyt fra Hongkong-sag

Aktien i den danske servicekoncern ISS hopper op, efter at selskabet over for MarketWire kan afvise, at det eller dets datterselskab ISS Eastpoint Properties Limited (EPPL), er blevet tiltalt i en sag om en brand i Hongkong, som kostede 168 mennesker livet.

Nyhedsbureauet AFP kunne tidligere onsdag melde, at der er blevet tiltalt syv personer og to virksomheder i sagen. Men ISS er ikke i blandt.

ISS-aktie steg før nyheden 0,6 pct., mens den efter var oppe at kysse en stigning på 2,7 pct. Det er dog stilnet en smule af til et plus på 1,3 pct. til 257,40 kr.

Branden satte i december den danske servicegigant ISS i spotlyset, da det kom frem, at selskabets datterselskab ISS Eastpoint Properties Limited (EPPL) havde stået for administrative opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af boligkomplekset, som går under navnet Wang Fuk.

Branden, der ramte syv ud af otte tårne i Hongkong-nabolaget var den dødeligste beboelsesbrand i verden siden 1980.

Da handlerne i starten af december fik nys om, at ISS' datterselskab ISS EPPL stod for ejendomsadministration af komplekset, herunder nogle sikkerhedsvagter og andet bygningsvedligeholdelse, sendte de den ellers ret stabile aktie markant ned med 7,7 pct.

ISS gjorde det desuden klart ved årsregnskabet, at man ikke har haft andel i at kontrollere brandsikkerheden på stedet.

- ISS EPPL sørgede for, at specialeydelser blev udført af tredjeparter, herunder for eksempel obligatorisk installation, vedligeholdelse og inspektion af brandsikkerhedsudstyret. Disse tredjeparter blev udvalgt og udpeget af ejerne, ikke af ISS EPPL, understreger servicekoncernen i regnskabet.

Den uafhængige kommission, som er udpeget af Hongkongs regering, undersøger fortsat branden, og det forventes, at den afleverer rapport i fjerde kvartal.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 84 anmeldelser