19. feb. 2026 kl. 08:30
136 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ISS-aktien falder tungt efter skuffende amerikansk udvikling

ISS-aktien falder tungt efter skuffende amerikansk udvikling

Aktien i ISS sendes efter børsåbningen torsdag ned 6,6 pct. til 236,60 kr., efter at selskabet har aflagt regnskab, hvor fokus særligt er på et udfordret nordamerikansk marked.

Regnskabet viser en organisk vækst, der lander 0,3 pct.point under forventningerne.

- Afvigelsen skyldes stort set udelukkende et svagt amerikansk marked, hvor den organiske vækst endte på minus 27 pct. i fjerde kvartal mod et ventet minus på 15 pct., skriver Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker hos Jyske Bank, i et notat i kølvandet af regnskabet.

Samlet landede den organiske vækst på 4,4 pct. i andet halvår, hvor analytikerne havde ventet 4,7 pct.

Toplinjen for andet halvår viste sig også lavere end ventet, da omsætningen landede på 43.071 mio. kr. Her havde analytikerne på forhånd ventet en omsætning på 43.712 mio. kr. mod 43.080 mio. kr. i samme periode sidste år.

Trods torsdagens nedtur er ISS-aktien i 2026 steget med 8,9 pct. - og set over de seneste 12 måneder er aktien steget hele 64 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 225 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig