01. sep. 2021 kl. 10:05
104 visninger

Lancering af blandede fonde til forvaltning

Sydinvest lancerer 2 nye blandede fonde, som gør det muligt at investere i blandede fonde for midler underlagt anbringelsesbekendtgørelsen.

Blandede fonde blev for første gang lanceret hos Sydinvest i 2016. Siden da har fondene oplevet en markant vækst, og formuen har nu rundet 29 mia. kr.

Det har i imidlertid ikke været muligt for fonde og legater, som investerer under anbringelsesbekendtgørelsen at benytte blandede fonde i deres investeringssammensætning. Men med en nylig ændring til bekendtgørelsen er det nu muligt.

Sydinvest lancerer derfor to nye fonde, Sydinvest Forvaltning Konservativ og Sydinvest Forvaltning Vækstorienteret, som er skræddersyet det forvaltningsbehov, fonde og legater måtte have. De to fonde er nøje tilpasset rammerne i den nye bekendtgørelse. Af samme årsag er de ikke identiske til de allerede eksisterende konservative og vækstorienterede fonde.

Skatteforhold

For at gøre det muligt at udnytte det fulde skattespektrum vil der være forskel på beskatningen af de to fonde:

Fond Beskatning
Sydinvest Forvaltning Konservativ Kapitalindkomstbeskatning
Sydinvest Forvaltning Vækstorienteret Aktieindkomstbeskatning

Alle kan investere

Selvom fondene er skræddersyet til forvaltning, kan alle investorer gøre brug af fondene. Særligt det faktum, at den nye vækstorienterede variant er aktieindkomstbeskattet, kan gøre den attraktiv for mange investorer, fordi den kan bruges på en aktiesparekonto.

Sydinvest Forvaltning Konservativ Vækstorienteret
ISIN DK0061669702 DK0061669892
Omkostninger 0,87 % 1,49 %
ÅOP 0,92 % 1,57 %
Ind. handelsomkostninger 0,07 % 0,14 %
Børsnotering Ja Ja
Udbyttebetalende Ja Ja
Emission og Indløsning 0,15 0,17

Tegning

Andele i de to nye fonde bliver udbudt i en indledende tegningsperiode i perioden 1. september – 14. september 2021, begge dage inklusive.

Tegningsdokument: Sydinvest Forvaltning Konservativ Udb. A

Tegningsdokument: Sydinvest Forvaltning Vækstorienteret Udb. A

Alle tegningsordrer, der er tegningsstedet i hænde senest den 14. september 2021 kl. 16.00, vil blive opfyldt til tegningskursen.

Tegningssted:
Sydbank A/S Peberlyk 4
DK-6200 Aabenraa
Tlf. +45 7437 4363 / 4339
e-mail: danskcoac@sydbank.dk

Efter den indledende tegningsperiode udbydes andelene i løbende emission uden fastsat højeste beløb.

Tegningskurs:

Sydinvest Forvaltning Konservativ:
Tegningskursen er 100,15 i den indledende tegningsperiode.

Sydinvest Forvaltning Vækstorienteret:
Tegningskursen er 100,17 i den indledende tegningsperiode.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 2 anmeldelser