12. maj 2026
34 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Lundbeck moser konsensus og leverer endnu en opjustering

Lundbeck moser konsensus og leverer endnu en opjustering

Lundbecks stribe af opjusteringer fortsætter, efter at medicinalselskabet i første kvartal løb fra forventningerne i markedet med flere længder og igen kan løfte sin prognose - denne gang for hele 2026.

Over hele linjen slog Lundbeck konsensus klart med sine tal for første kvartal, og derfor kan der skrues pænt op for forventningerne til hele 2026 også.

Her venter selskabet nu en omsætningsvækst i lokale valutaer på 7-9 pct. mod tidligere ventet 5-8 pct., mens prognosen for fremgangen i det justerede driftsresultat (EBITDA) er blevet løftet til 8-14 pct. fra tidligere 4-12 pct.

Lundbeck opjusterede også efter både første, andet og tredje kvartal sidste år.

- Lundbeck leverede et meget stærkt resultat i første kvartal og fortsatte dermed sin vækstkurs frem mod 2026. Solidt momentum i vores strategiske varemærker og de fortsatte fremskridt i gennemførelsen af vores strategi har fået os til at opjustere vores helårsprognose. I hele vores pipeline skrider udviklingen af vores produkter godt frem, hvilket styrker vores langsigtede vækstpotentiale, siger Charl van Zyl, der er administrerende direktør hos Lundbeck, i regnskabet.

STÆRKE TAKTER PÅ ALLE NØGLEPOSTER

Medicinalkoncernen omsatte i årets første tre måneder for 7125 mio. kr. mod konsensus om 6631 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Lundbeck selv inden regnskabet.

Den positive overraskelse var trukket af både et stærkere end ventet bidrag fra Lundbecks fire strategisk nøglemidler, men også et bedre end ventet salg af det modne antidepressiv Cipralex/Lexapro.

Det er blandt andet overgangen til en partnerskabsmodel på 27 forskellige markeder, som Lundbeck annoncerede i efteråret sidste år, der har skubbet godt til salget på flere områder, fortæller medicinalselskabet i sit regnskab.

Og salget slår også igennem hele vejen ned gennem resultatopgørelsen, hvor både driften og nettooverskuddet var langt bedre end ventet.

Det justerede driftsresultat (EBITDA) viste således en vækst i lokale valutaer på hele 31 pct. til 2783 mio. kr., mens konsensus på den post var 2272 mio. kr.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) steg til 2155 mio. kr. fra 1698 mio. kr. i det tilsvarende kvartal sidste år og overgik dermed også klart analytikernes forventninger på 1844 mio. kr.

På de nedre regnskabslinjer leverede Lundbeck et nettooverskud på 1658 mio. kr. mod konsensus om 1402 mio. kr.

Tabel over Lundbecks regnskab for første kvartal 2026:

Mio. kr.
Q1 '26:Q1 '26(e):
Q1 '25:
FY '26(e):
FY '27(e):
Omsætning
71256631623525.45225.580
- Abilify Maintena/Abilify Asimtufii
1033978101434603113
- Brintellix/Trintellix
12961184125442833263
- Vyepti
13641316104257846854
- Rexulti
16121655149170177819
- Cipralex/Lexapro
75256562217651603
Justeret EBITDA
27832272217379317877
EBITDA26312287214479807936
EBIT21551844169861786093
Nettoresultat
16581402115247124701

(e) = gennemsnitsestimater fra 10 analysehuse indsamlet og beregnet af Lundbeck.

Lundbecks forventninger til 2026:

%
Ved Q1 '26:Ved FY '25:
Omsætningsvækst lokal valuta
7-95-8
Vækst i justeret EBITDA
8-144-12

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 1 anmeldelser