Hvornår tager robotterne over?

Robotten løfter armen, griber værktøjet og udfører opgaven med en præcision, der for få år siden var utænkelig. Den bevæger sig rundt blandt mennesker, tilpasser sig omgivelserne og skifter opgave undervejs. Det lyder som fremtid, men udviklingen er allerede i gang. Spørgsmålet er ikke, om de menneskelignende robotter kommer – men hvor hurtigt de bliver en del af vores hverdag.

Selvom der er stor forskel på estimaterne, betyder det dog ikke, at der er tvivl om potentialet i industrien. 

”Den store usikkerhed i forudsigelserne går ikke på teknologien i sig selv – kun på udviklingstempoet,” vurderer Nicolaj ­Jeppesen. ”Teknologien udvikler sig lynende hurtigt, men udbredelsen afhænger af, hvordan det bliver implementeret i praksis.”

En verden bygget til mennesker

Robotter er langt fra noget nyt i industrien. Svejsearme, samlebåndsrobotter og automatiske lagersystemer har i årtier effektiviseret produktionen. Men menneskelignende robotter repræsenterer et fundamentalt skifte. 

”Vi har bygget vores fabrikker og omgivelser til mennesker. De traditionelle industrirobotter er designet til én specifik opgave, men de menneskelige robotter er skabt til at navigere i menneskevenlige miljøer,” forklarer senior­porte­følje­manageren. ”De kan i princippet gå, åbne døre, bruge værktøj og håndtere forskellige opgaver – og dermed udfylde roller, som i dag kræver menneskelig fleksibilitet.”

Det er netop denne alsidighed, der gør dem interessante. Hvor en klassisk robotarm er ekstremt effektiv til én opgave, kan en menneskelig robot potentielt skifte mellem flere funktioner i samme arbejdsgang. Det åbner for automatisering på områder, der i dag er for komplekse.

Fra pilotfase til virkeligheden

Efter mange år i virksom­hedernes ud­viklings­miljøer er robotterne nu begyndt at finde vej ud i den virkelige verden. Men det er stadig i kontrollerede omgivelser.

”I år er robotterne for alvor begyndt at komme ud af laboratoriet. Men de er ikke inde i stuerne endnu,” uddyber Nicolaj Jeppesen. ”De fleste projekter befinder sig stadig i pilotfaser med betydelig menneskelig overvågning. Alligevel er de konkrete resultater til at tage og føle på.”

I Beijing løb en robot for nylig en halv­maraton på ca. 50 minutter, hvilket var næsten to timer hurtigere end den hur­tigste robot til samme løb sidste år. Samtidig er omkostningerne faldet markant. Ifølge Goldman Sachs er de avancerede robotter blevet op mod 40 % billigere over en kort årrække.

”Som vi ser markedet, forventer vi fortsatte prisfald inden for området,” pointerer Nicolaj Jeppesen. ”Det er en af de ­vigtigste faktorer bag udviklingen. Når økonomien begynder at give mening, accelererer indfasningen af disse robotter.”

Teknologien er der ikke helt endnu – men udvikler sig hurtigt

Selvom fremskridtene er markante, er der stadig væsentlige udfordringer. Finmotorik er en af de største.

”Menneskets hånd har en kompleksitet, som robotter stadig har svært ved at matche i praksis,” forklarer Nicolaj Jeppesen. ”Batteri-levetid er en anden flaskehals, og så er der de ustrukturerede miljøer, som fx private hjem, som er langt sværere at navigere i end en fabrikshal.”

Derudover er mange af de mest imponerende demonstrationer stadig afhængige af teleoperation eller målrettet træning.

”Vi er der ikke fuldt ud endnu. Det er stadig tidligt, men retningen er klar,” vurderer senior­porte­følje­manageren. ”Kombi­nationen af bedre hardware og hurtige fremskridt inden for AI gør robotterne ­stadig mere anvendelige.”

Efterspørgslen er der allerede

Det er ikke kun teknologien, der driver udviklingen. En aldrende befolkning og vedvarende mangel på arbejdskraft skaber et strukturelt behov for automatisering. 

”I første omgang forventer vi, at robotterne vil finde vej til de mest kontrollerede miljøer. Over de næste tre til fem år forventer konsulenthuset Bain & Company fx, at de primært vil blive anvendt i industrien, især til opgaver som materialehåndtering og forsyning,” forklarer Nicolaj ­Jeppesen.

”Herefter følger serviceerhvervet – med eksempelvis rengøring og simple serviceopgaver – før de på længere sigt potentielt bevæger sig ind i mere komplekse områder som ældre- og sundhedspleje.”

Menneskelige robotter i hjemmet ligger længst ude i fremtiden.

”At få en robot, der kan håndtere hverdagens mange små opgaver, kræver endnu et teknologisk spring i både hardware og AI-modeller. Det tager formentlig mindst et årti,” vurderer Nicolaj Jeppesen.

Et tema i bevægelse

For aktieteamet i Sydinvest er menneskelige robotter en klassisk investeringscase inden for megatrends: Der er stort potentiale, men også stor usikkerhed. Netop ­derfor er spændet i markedsestimaterne så stort. 

”Selvom området kun er i sin spæde start, fylder robotter og automatisering allerede ca. 7 % i Sydinvest Megatrends,” ­forklarer Nicolaj Jeppesen. ”Med det tempo, vi ser lige nu, er dette et af tidens mest spændende investeringsområder. Retningen er helt tydelig, og udviklingen accelererer kun.”