Kunstig intelligens vil forme fremtidens aktiemarked

Kunstig intelligens er på ingen tid blevet det store samtaleemne på verdens finansmarkeder. Overalt taler investorer om AI (Artificial Intelligence, red.) som en teknologi, der kan ­forandre alt. Lige fra måden, vi arbejder på, til vores forståelse af fx medicin, energi, produktion og kommunikation.

Udviklingen minder om internettets gennembrud i slutningen af 1990'erne, vur­derer Nicolaj Jeppesen, der er seniorporteføljemanager i Sydbank. Han står i spidsen for aktiefonden Sydinvest Megatrends, der har omfattende investeringer inden for kunstig intelligens.

”Mange mener, at betydningen af AI er på niveau med internettets opfindelse, og at AI har potentialet til at øge produktiviteten på tværs af lande og industrier. Endnu en gang kan vidensniveauet løftes til et højere niveau,” siger han.

Fra akademisk projekt til allemandseje

Som forskningsfelt går AI helt tilbage til 1950’erne, men i flere årtier forblev det et akademisk projekt. Først med de seneste gennembrud inden for maskinlæring og store sprogmodeller, der kan forstå og producere menneskelignende tekst, blev teknologien for alvor kendt.

”AI har længe været god til at finde mønstre i data, men nu kan man kommunikere med teknologien på en måde, der føles naturlig. Den næste bølge bliver AI-agenter, som selv kan udføre opgaver. Det kan revolutionere arbejdsprocesser og gøre virksomheder mere fleksible og skalerbare,” påpeger Nicolaj Jeppesen.

AI skaber nye kommercielle muligheder

Ifølge seniorporteføljemanageren er medicinalindustrien et af de mest lovende felter for den nye teknologi. Normalt fejler ni ud af ti nye lægemiddelkandidater, hvilket gør udvikling af nye lægemidler ekstremt dyr og risikabel.

”AI kan ændre det billede markant. Ved at analysere data på nye måder øges chancen for succes, samtidig med at processen bliver hurtigere og billigere. Vi kan i praksis se en bølge af innovation, hvor sjældne sygdomme ikke længere ignoreres, men bliver kommercielt mulige at behandle,” siger han.

Seniorporteføljemanageren peger også på softwareudvikling, markedsføring og videoproduktion som områder, hvor AI allerede har skabt målbare resultater. På industrisiden optimeres produktionslinjer og energiforbrug, og selv håndværksfag kan på sigt blive påvirket.

Investerer svimlende summer i AI

Tech-giganter som Microsoft, Google, Amazon og Meta investerer massivt i kunstig intelligens. Alene på AI-investeringer ventes denne elite af selskaber næste år at bruge cirka 1.900-2.600 mia. kroner. Den svimlende sum er tæt på Danmarks bruttonationalprodukt, der i 2024 beløb sig til 2.927 mia. kroner.

”Det siger noget om størrelsesordenen. Når nogle store selskabers investeringer kan matche et helt lands økonomi, understreger det, at vi står midt i en af de største teknologiske omstillinger nogensinde,” bemærker Nicolaj Jeppesen og fortsætter:

“Men AI-eventyret handler ikke kun om de store navne. Der findes en underskov af interessante selskaber, der leverer essentielle komponenter. Vi har fx investeret i selskabet Zhongji Innolight, der producerer netværksudstyr til AI, og i amerikanske Vertiv, som leverer køling til datacentre. Siden 2023 har de to selskaber leveret afkast på cirka 238 og 720 pct.”

Andre selskaber udvikler specialiseret software, der kan blive vigtig, hvis den teknologiske udvikling ændrer retning. Fx sendte kinesiske DeepSeek chokbølger gennem tech-miljøet, da selskabet i januar lancerede en ny AI-model. Det viser, at området stadig er ungt og præget af uforudsete ryk.

Stort potentiale og betydelig risiko

Men når ét tema dominerer hele aktiemarkedet, er det oplagt at spørge: Befinder vi os i en aktieboble?

”Nogle selskaber er uden tvivl højt prissat, men vi er ikke i dotcom-land endnu,” svarer seniorporteføljemanageren med reference til de skyhøje værdiansættelser på teknologiselskaber op til årtusindeskiftet.

”Nvidia-aktien handles fx til en værdi­ansættelse, der ser neutral eller lav ud, hvis man indregner væksten. Teknologien er reel og allerede i brug, men udsving i aktiekursen må man regne med,” siger han og advarer:

“Men risikoen er til stede. Fald i den globale vækst, priskonkurrence og nye gennembrud kan hurtigt ændre spillereglerne.”

Flere regioner mindsker risikoen

AI er også blevet et politisk anliggende. EU er i front med regulering, mens USA i højere grad lader markedet regulere sig selv. Kina har en mere centraliseret tilgang, hvor staten sætter rammerne.

”Det kan gøre det sværere at operere globalt, men det kan også styrke regionale markeder. Derfor spreder vi vores investeringer på flere regioner for at mindske risikoen,” forklarer Nicolaj Jeppesen.

Viden er vejen frem for investorer

For private investorer handler det om at bevare både nysgerrighed og is i maven.

”Mit råd er at sætte sig ind i teknologien og vurdere, hvilke selskaber der virkelig har en unik position. Har selskabet noget, der er svært at kopiere? Eller er det bare 
et af hundrede selskaber med samme produkt? Og så skal man altid sprede sine investeringer. Det er den bedste måde at beskytte sig på i en sektor med enormt potentiale, men også mange ubekendte faktorer,” påpeger Nicolaj Jeppesen.

Ifølge PricewaterhouseCoopers (PwC), som er et af verdens største revisions- og konsulentfirmaer, kan AI i 2030 bidrage med op til 15.700 mia. dollar til verdensøkonomien, svarende til en stigning på 14 pct.