Markedet lever på forventninger

For investorer kan det føles paradoksalt, når kurserne falder på trods af en god nyhed om selskabet – eller ­stiger uden nogen åbenlys grund. Men netop heri ligger noget af aktiemarkedets særlige logik. Afkastet på dine aktier afhænger sjældent kun af, hvordan verden er. I stedet handler det ofte om, hvordan markedet forventer, at verden bliver.

Det skaber paradokser, som kan være svære at begribe: Et selskab kan levere et stærkt regnskab og alligevel blive straffet af investorerne. Et land kan stå på kanten af recession, og alligevel stiger aktierne.

Det er det, der gør investering så komplekst – og så fascinerende.

Når markedet løber i forvejen

For at komme bagom de paradokser er det vigtigt at holde sig for øje, at aktiemarkedet ikke er en temperaturmåler på den økonomiske nutid. Det er et barometer for fremtidig vækst. Derfor er det helt normalt, at aktier reagerer på politikernes udtalelser, rygter om renteændringer eller tegn på teknologisk gennembrud – ofte længe før de økonomiske data bekræfter det.

Faktisk er det ikke uden grund, at aktiemarkedet ser langt større effekt af forventninger end af de faktiske nøgletal. En akties værdi afhænger nemlig ikke så meget af, hvordan virksomheden klarede sig i det seneste kvartal, som af hvad investorerne forventer, den vil tjene i fremtiden. Det handler om nutidsværdien af fremtidig indtjening – og derfor er det de fremadskuende signaler, der tæller mest. 

Gode regnskaber – dårlige ­kursreaktioner?

Mange investorer oplever en klassisk frustration, når et selskab leverer varen: Der er vækst, indtjening og fremgang. Og alligevel falder aktiekursen. Det skyldes sjældent, at regnskabet er dårligt – men snarere, at markedet havde håbet på mere.

Inden for investeringsbranchen lyder det ofte, at ”markederne altid er et skridt foran.” Derfor handler det ikke kun om, hvordan selskabet klarer sig – men om hvorvidt det klarer sig bedre eller dårligere end forventet. Og forventningerne bliver i mange tilfælde bygget op til niveauer, hvor selv solide resultater ikke er nok til at tilfredsstille investorerne.

For eksempel kan forventninger om en positiv nyhed sende aktiemarkedet højt i vejret, mens selve nyheden ikke flytter kurserne særligt meget.

Styret af forventninger

Det afspejles tydeligt i, hvilke nøgletal der skaber de største bevægelser. Bagudskuende data om fx industriproduktion og ­eksport modtages ofte med et skuldertræk. Men ­tillidsindikatorer som PMI og ISM – der måler erhvervslivets forventninger til ­fremtiden – kan sende aktiekurserne op eller ned på få minutter. Jo mere frem­adskuende, jo større kan effekten være.

Det samme gælder for centralbankernes kommunikation. Markedet lytter nøje, når der sendes signaler om, hvad der kan ske ved næste rentemøde – og endnu mere, når det handler om den mulige kurs flere måneder frem.

Det betyder dog ikke, at bagudskuende data er uden betydning. Visse nøgletal – som den amerikanske arbejdsmarkedsrapport og især tallet for jobskabelsen uden for landbruget – kan få stor effekt. Netop fordi tallene er vigtige indikatorer af den underliggende styrke i økonomien. Når tallene overrasker, ændrer det lynhurtigt markedets forventninger til centralbankens næste træk, og – igen – er det i sidste ende forventningerne, der styrer markedet.

Usikkerhed om pejlemærket

I 2025 har USA’s præsident, Donald Trump, været et svært pejlemærke at følge for investeringsmarkederne. Præsidentens udmeldinger om NATO, Ukraine og sågar Grønland gør det vanskeligt for investorerne at se det fremtidige potentiale for aktiemarkederne.

Samtidig gør Trumps mange modsatrettede beskeder om toldsatser det svært for virksomheder og aktionærer at forudsige, hvad de kan forvente af markederne. Fx kan et rygte om blødere retorik fra Trump på få timer ændre hele stemningen i markedet.

Det er et godt eksempel på, hvordan politik og signaler – uanset hvor flyvske – kan blive en væsentlig drivkraft for markedspsykologien.

Hvad siger nøgletallene?

PMI (Purchasing Managers' Index) og ISM (Institute for Supply Management Index) er tillidsindikatorer, der måler virksomheders forventninger til den økonomiske udvikling. Tallene bygger på spørgeskemaer til indkøbschefer i industrien og servicesektoren og giver et tidligt fingerpeg om vækst, beskæftigelse og efterspørgsel.

Risiko og strategi går hånd i hånd

I den slags markeder – hvor udsving i forventninger styrer retningen – er det vigtigt at holde fast i sin strategi. Det gælder både for den enkelte investor og for professionelle kapitalforvaltere. Hos Sydinvest arbejder porteføljeteams aktivt med at tilpasse porteføljen, når markedet ændrer sig.

Netop forventninger og analyser af fremtidig vækst er en del af omdrejningspunktet for porteføljemanagerne i Sydinvest. Når de sammensætter og justerer fondenes investeringer, handler det ikke kun om at reagere på de seneste regnskaber eller nøgletal. Det handler i lige så høj grad om at vurdere, hvordan virksomheder og brancher forventes at klare sig fremover.

Det kræver et skarpt blik for trends i ­økonomien, geopolitiske signaler og ­forbrugernes adfærd, men også en forståelse for, hvordan markederne reagerer på stemninger og narrativer. Målet er at være et skridt foran og positionere fondene, så de kan drage nytte af morgendagens muligheder – og samtidig undgå de faldgruber, som ikke alle investorer endnu har fået øje på.