Nyt år og ny start for HøjrenteLande

 I USA har centralbanken, Fed, hævet renten kraftigt og nærmer sig afslutningen på forhøjelserne. Men signalerne fra Fed er stadig hårde og indikerer, at man vil holde styringsrenten høj, indtil inflationens udvikling er tilfredsstillende, også selvom det medfører en hård opbremsning i økonomien. Hidtil virker det som om, at markedet ikke helt tror, at Fed vil kunne holde den hårde tone i lige så lang tid, som Fed-medlemmernes egne forventninger indikerer. Inflationen er kommet ned fra toppen, og nu bliver det interessant at se, om den kommer langt nok ned i 2023. Der er dog samlet set tale om detaljer i forhold til de renteforhøjelser og rentestigninger, vi har set i 2022.

ECB mere udfordret end FED

I Europa er Den Europæiske Centralbank, ECB, mere udfordret og bagud end den amerikanske. Inflationen er i langt højere grad drevet af Ruslands energikrig med EU og de deraf meget høje gas- og elpriser samt de afledte effekter på andre priser. Ligesom Fed i USA har ECB også på seneste møde kun hævet med 0,50 procentpoint. ECB forventer, at der går flere år, inden inflationen er tilbage til målsætningen og er derfor hård i tonen. De europæiske renter er derfor også steget mere end de amerikanske over det seneste halve år.

Vi går derfor ind i 2023 med renterne i USA og Europa på et helt andet udgangspunkt, end det har været tilfældet i en længere årrække, hvilket for obligationsinvestorer også betyder, at vi går mod væsentligt lysere tider.

Det ser ikke ud til, at Europa kommer til at mangle gas her til vinter. Der kan dog stadig være risiko for strømafbrydelser visse steder. Gasmangel kan til gengæld blive en udfordring næste vinter, men det er der lang tid til. Økonomien i Europa lider stadig under energipriserne, og en recession er derfor sandsynlig. I USA ser økonomien stadig stærk ud, men svaghedstegn er begyndt at vise sig.

Den kinesiske økonomi

Økonomisk bliver det helt store spørgsmål, hvordan den kinesiske økonomi vil klare den overraskende meget bratte fjernelse af COVID-19-restriktionerne. I de kommende måneder vil Kina formentlig være udsat for en kraftig bølge eller flere bølger af smitte, hvilket på trods af genåbning vil ramme aktiviteten i økonomien. Men derefter vil økonomien komme stærk tilbage. Det øgede forbrug vil formentlig udmønte sig i øget import til gavn for mange Emerging Markets-lande. Grundlæggende kæmper Kina dog med udfordringerne fra krisen i ejendomssektoren og den meget investeringstunge økonomi. Derfor vil den økonomiske vækst efter 2023 formelig være noget lavere end før pandemien.

Inflation og renteforhøjelser i fokus i EM-lande

I resten af EM spiller COVID-19 ikke nogen rolle mere. Det gør inflationen og dermed renteforhøjelserne til gengæld. Mange af EM-centralbankerne er ved at være eller er allerede nået til vejs ende med renteforhøjelserne og er derfor langsomt begyndt at kigge mod nedsættelserne en gang i løbet af 2023.

Brasilien er formentlig et af de første lande til at sænke styringsrenten. Her afhænger udviklingen dog af den nye præsident Lulas finanspolitik. Bliver den for lempelig, vil det ramme den finansielle stabilitet, og centralbanken vil udsætte rentenedsættelserne. Mange af centralbankerne vil udover, hvad der sker indenfor egne grænser, se på, hvad Fed gør i USA, og derfor er nedsættelserne mere koncentreret i andet halvår end første. Vi forventer samlet set, at de lokale renter vil falde i 2023.

Højrentelande-obligationer

For højrentelande-obligationer har rentestigningerne i USA og Europa i 2022 betydet, at 2023 ikke vil byde på samme modvind fra det globale rentemarked. I stedet kan det ende med medvind. Renterne på både EM-obligationer udstedt i USD, EUR eller lokalvaluta er alle på et niveau, hvor afkastet vil være betragteligt selv, hvis der ikke kommer rentefald.

Lokalvalutaerne fra højrentelandene har i 2022 været udsat for en del modvind fra en stærk dollar i de tre første kvartaler, men samtidig var euroen (kronen) svag, hvilket betød, at investorer fra Danmark ikke mærkede de svage valutaer. I 4. kvartal var det lige modsat. Her var dollaren svag og euroen stærk, og valutaafkastet opgjort i DKK negativt. Indtil centralbankerne i USA og Europa har nået rentetoppen, vil EM-valutaerne have lidt modvind, men derefter vurderer vi, at det kan blive et stærkt år for EM-valutaer pga. højere renter og udsigten til, at et øget forbrug i Kina vil betyde øget efterspørgsel efter råvarer. Men til gengæld kan EM-valutaerne komme i modvind, hvis nedbremsningen i USA ender i en recession, hvilket som regel rammer appetitten på risikoaktiver.

Håb om solidt afkast i 2023

Ikke siden årsskiftet 2008/09 er benchmark startet med en effektiv rente over 8 %, hvilket giver håb om et solidt afkast i 2023. Højrentelande-obligationer udstedt i dollar går ind i 2023 med højere rentespænd end ved indgangen til 2022. I vores øjne er der mest værdi i landene med kreditvurderingerne i den lave ende. Men for både høje og lave kreditvurderinger er der store forskelle landene i mellem.

Vi ser stadig mest værdi i udvalgte C-ratede kreditter samt i udvalgte BBB-obligationer udstedt i EUR, hvorimod vi ser mindst værdi i A-ratede kreditter. Vi vurderer, at når der bliver lidt mere stille på finansmarkederne, vil det føre til et indsnævret kreditspænd.

For Sydinvest af Hans Christian Bachmann, senioranalytiker, Sydbank