11. jun. 2026
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/middag: Ro på før vigtigt rentemøde

Obligationer/middag: Ro på før vigtigt rentemøde

Rentestigningen på 2 basispoint i torsdagens indledende obligationshandel er udlignet ved middagstid, hvor den 10-årige toneangivende danske statsobligation igen handles med en rente på 2,90 pct. Det svarer til slutrenten onsdag eftermiddag.

Dermed er der udpræget ro på obligationsmarkedet frem mod eftermiddagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB.

Her ventes det med til vished grænsende sikkerhed, at banken hæver sin ledende rente for første gang siden september 2023. En renteforhøjelse på 25 basispoint til 2,25 pct. ligger bastant i markedets forventninger.

Det betyder, at handlernes fokus rettes mod pressemødet og signalerne fra topchefen i ECB, Christine Lagarde, efter rentemødet. Spørgsmålet er, hvordan centralbanken vil balancere mellem at stramme pengepolitikken for at dæmpe inflationen og samtidig undgå at lægge et for stort pres på en allerede svækket økonomi.

Markedet har allerede indregnet yderligere renteforhøjelser senere på året, og selv små ændringer i retorikken kan få relativt store markedsreaktioner, mener seniorstrateg i AL Sydbank Sofie Manja Eger Huus i en kommentar.

I forhold til dagens europæiske rentemøde blegner betydningen af torsdagens klassiske nøgletal: Antallet af nytilmeldte ledige i USA i sidste uge. Her ventes en tilgang på 220.000 nye ledige ifølge Bloomberg News efter et antal på 225.000 ugen før.

Stigningen i de amerikanske producentpriser ventes at være på 6,4 pct. i maj ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 96 anmeldelser