13. mar. 2026 kl. 14:47
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Parken: Venter tilbagegang i 2026 men fortsat tro på kvalifikation til Europa League

Parken: Venter tilbagegang i 2026 men fortsat tro på kvalifikation til Europa League

FC København venter at være med i ligafasen i Europa League til efteråret.

Det fremgår af Parken Sport og Entertainments årsregnskab for 2025, som blev aflagt fredag eftermiddag.

I 2026 venter koncernen en omsætning på 1700-1800 mio. kr. og et resultat før skat på 160-210 mio. kr., og det er baseret "på deltagelse i League Phase i UEFA Europa League" for FCK.

Forventningerne er en bekræftelse af de forventninger, der blev udmeldt tilbage den 6. februar 2026.

- Deltagelse i League Phase i UEFA Europa League i sæsonen 2026/27 vil kræve, at F.C. København i 2025/26 vinder Superligaen eller vinder DBU Pokalen og efterfølgende vinder en række kvalifikationsrunder, fremgår det af Parkens regnskab for 2025.

FCK er dog i den situation, at de ikke samlede nok point til at gå videre til mesterskabsspillet i foråret 2026, da FCK efter 22 kampe i 2025/26 sæsonen endte på en 7. plads i Superligaen.

Det betyder, at FCK ikke kan vinde Superligaen.

Men der er fortsat håb, da FCK fortsat spiller med om sejr i pokalturneringen, hvor en løftet pokal også er lig med en billet til kvalifikationen til Europa League.

Derudover har FCK også chance for at kvalificere sig til Conference League, da Danmark har to pladser til kvalifikationen. Den ene plads gives til nummer to i ligaen, mens den anden gives til vinderen af "Europa Playoff", hvor nummer tre i ligaen møder nummer syv.

I 2025 landede omsætningen i Parken Sport og Entertainment på samlet 1884,6 mio. kr. mod 1457,5 mio. kr. i 2024, viser regnskabet.

Resultatet før skat blev 279,9 mio. kr. mod 308,4 mio. kr. i 2024.

Henrik Møgelmose, der er bestyrelsesformand i Parken Sport og Entertainment, udtaler i regnskabet, at 2025 stod i investeringernes tegn. Det betød for Parken, at i begyndelsen af 2025 kunne de nye lounger på A-tribunen tages i brug.

Derudover kunne investeringerne opleves udenfor, hvor de røde sæder er begyndt at blive skiftet ud med nye blå sæder.

- Der er også blevet investeret mere end 48,3 mio. kr. i en forstærkning af nedre B-tribunen, således det igen er muligt at hoppe koordineret på nedre Sektion 12, fremhæver Henrik Møgelmose.

Tabel for Parken Sport & Entertainments årsregnskab for 2025:

Mio. kr.
FY 2025FY 2024
Omsætning
1884,61425,0
Primært resultat før transfer mv.
297,2112,7
Resultat før skat
279,9308,4
Periodens resultat
205,7229,9
Udbytte pr. aktie
310

Parkens forventninger til 2026:

Mio. Kr.Ved FY 20259. februar 2026
Omsætning1700-18001700-1800
Resultat før skat160-210160-210

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 208 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig