16. dec. 2025
362 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA: Beskæftigelsen stiger mere end ventet - arbejdsløsheden er til den høje side - NY

USA: Beskæftigelsen stiger mere end ventet - arbejdsløsheden er til den høje side - NY

Eftermiddagens imødesete jobrapport fra USA viser stigende arbejdsløshed og en lidt større stigning i beskæftigelsen uden for landbruget end ventet af økonomer.

Jobrapporten er forsinket på grund af nedlukningen af det amerikanske statsapparat i efteråret, og er derfor den første rapport siden opgørelsen for september.

Tallene viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 64.000 personer i november mod ventet 50.000 ifølge Bloomberg News.

Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 69.000 i måneden mod en ventet stigning på ligeledes 50.000.

Samlet steg arbejdsløsheden til 4,6 pct. i november fra 4,4 pct. i september. Det er fjerde måned ud af de seneste fem måneder, hvor arbejdsløsheden stiger. Økonomer havde ventet en arbejdsløshed på 4,5 pct.

I oktober faldt beskæftigelsen markant - med hele 105.000 personer.

- Det svage tal for oktober er blandt andet drevet af et stort fald i den offentlige beskæftigelse, som afspejler frivillige fratrædelsesordninger, som statsansatte blev tilbudt, da Elon Musk og Doge i foråret forsøgte at slanke den offentlige sektor, skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Doge er Departementet for Regeringseffektivitet, som Elon Musk stod i spidsen for.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 79 anmeldelser