10. jan. 2025 kl. 12:00
783 visninger

Vindere inden for fremtidens teknologi

På årets store amerikanske teknologimesse kom Nvidias direktør både med nye produkter og med sine forventninger til fremtidens vindere. Få et indblik her.

Årets største teknologi-konference (CES) løber i øjeblikket af stablen i Las Vegas. CES (Consumer Electronics Show) er stedet, hvor de førende og mest innovative selskaber hungrer efter at vise deres nye produkter og teknologier frem til de omkring 150.000 mennesker, der forventes at lægge vejen forbi konferencen i løbet af ugen.

Kun de mest hotte selskaber får mulighed for at indtage scenen, og den nok mest ventede præsentation var fra direktøren for Nvidia, Jensen Huang.

Under Huangs præsentation imponerede han med en sværm af nye produktinnovationer fra Nvidia, men han gav også et interessant bud på, hvad han ser som vinderne inden for fremtidens teknologi.

Din helt egen AI-agent?
Læs også

Din helt egen AI-agent?

Læs artikel

Store gennembrud

Ifølge Huang bliver AI-agenter (se mere om dette i filmen herover) og menneskelige robotter (mere om det her) to af de største teknologiske gennembrud i de kommende år, ifølge ham.

AI-agenter forventes at blive et naturligt næste skridt fra ”passive” chat-robotter til aktive samarbejdspartnere. Assistenter, som i langt højere grad autonomt vil være i stand til at løse opgaver for os i fremtiden. Det vil bringe vores brug og værdi af chat-robotterne til et helt nyt niveau, og det bliver en ekstrem vigtig trend at følge.

Jensen Huang ser også et enormt potentiale for robotteknologi og menneskelige robotter. Kombinationen af den eksplosive vækst, vi har oplevet inden for kunstig intelligens, og den matchende stigning i beregningskraften i de førende mikrochips har banet vejen for den spændende udvikling, vi nu ser inden for robotter.

Megatrends: Robotterne kommer
Læs også

Megatrends: Robotterne kommer

Læs artikel

Flere robotter end biler?

Vil flere af os eje en robot end en bil i fremtiden? Det er et spørgsmål, vi ikke kender svaret på, men Huang er overbevist. Han mener sågar, at robotter kan blive den største teknologiske trend, vi nogensinde har oplevet.

I Sydinvest Megatrends lytter vi med stor interesse til Jensen Huangs forudsigelser. Nvidia er en central spiller inden for udviklingen af kunstig intelligens, og vi er derfor glade for at høre, at Huang fremhæver to temaer, som vi allerede er investeret i, og som vi også ser ekstremt stort potentiale i.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,8
Baseret på 13 anmeldelser