Investeringsforening

Få din opsparing plejet i en investeringsforening

Hvad er en investeringsforening?

Investeringsforeninger er en nem måde at investere på. Ved at investere eksempelvis 10.000 kroner kan man blive medejer af fjernøstlige aktier, danske obligationer eller noget helt tredje. Selv om indskuddet ikke er så stort, giver investeringsforeningerne danskerne mulighed for at investere i vækstaktier fra fjerne egne eller selskaber i Danmark, som har en høj kurs som fx A.P. Møller-Mærsk – og samtidig få professionelle til at stå for arbejdet.

Helt grundlæggende er en investeringsforening en sammenslutning af investorer. En investeringsforening som Sydinvest foretager investeringer på vegne af foreningens medlemmer. Sydinvest er underlagt investeringsforeningsloven, som sikrer, at investeringerne spredes over en bred vifte af aktier og/eller obligationer.

Investering via investeringsforeninger
Målet med en investeringsforening er, at pleje investorernes investeringer. Investeringsforeninger består af investorer, der er gået sammen om at få mest ud af deres opsparing via investeringsbeviser. Investerer du i en investeringsforening, overdrager du investeringsansvaret til foreningens porteføljemanagere, som plejer dine investeringer i aktier eller obligationer.

Investorerne ejer Sydinvest
Investerer du i aktier og obligationer gennem en investeringsforening, bliver du medlem af foreningen. Alle, der har købt investeringsbeviser i Sydinvest, er medejere af Sydinvest for den andel, som deres beviser udgør af foreningens samlede formue. Foreningen ejes udelukkende af medlemmerne (investorerne), som blandt andet har adgang til at møde op på generalforsamlingen og udøve indflydelse - herunder vælge bestyrelsen.

Sydinvest har et mål om at give investorerne det højst mulige afkast af deres investering. Det betyder, at hele overskuddet går til investorerne med undtagelse af administrationsomkostninger til at dække løn og andre nødvendige omkostninger til at drive Sydinvest for.

Investeringsforeninger har både fordele og ulemper

Vil du selv bestemme præcis hvilke selskaber, du investerer i, er investeringsforeninger ikke det rigtige valg for dig. Køber du et investeringsbevis, kan du sammenligne det med, at du køber en blandet pose bolsjer. Og lige som med blandede poser, hvor du kan komme ud for at ramle ind i de grønne, der smager underligt, kan du komme ud for, at der er enkelte selskaber i afdelingen, som du måske ikke personligt tror på, vil klare sig godt. Det er selvfølgelig en ulempe, men meningen med investeringsforeningen er netop at sprede investeringerne over mange selskaber, så du ikke tager unødige risici.

Derudover er der omkostninger forbundet med køb og salg af investeringsbeviser, og du er med til at betale de omkostninger, der er ved at drive en investeringsforening.


Fordelen ved at investere i en investeringsforening:

  • Risikoen spredes på mange aktier eller obligationer.
  • Man får en løbende pleje af sine sparepenge. 
  • Adgang til især udenlandske markeder for værdipapirer gøres nemmere og billigere.  
  • Nøje information om, hvor dine penge er investeret (læs mere i månedskommentaren). 
  • Køb og salg af investeringsbeviser til en kurs, der følger de bagvedliggende værdipapirers kurser fratrukket adm. omkostninger. 
  • Du kan med fordel investere for små beløb. 
  • Investeringsbeviser er nemme at købe og sælge.  
  • Du slipper for at geninvestere udbytter, renter og andre former for løbende afkast i akkumulerende afdelinger.


Ulempler ved at investere i en investeringsforening:

  • Der er omkostninger forbundet med at købe og sælge beviser både i form af kurtage, men også i de såkaldte emissions- og indløsningsfradrag.
  • Der skal betales for løbende omkostninger i foreningen plus de udgifter, foreningerne har til handel med aktier og obligationer.
  • Som lille investor har man i realiteten ingen indflydelse på foreningernes overordnede strategier m.v. 
  • Skattereglerne omkring investeringsforeninger kan virke indviklede. 
  • Investeringsbeviser egner sig sjældent til helt kort opsparing. Dertil er foreningerne for dyre at hoppe ind og ud af. 
  • Der er begrænsninger for, hvor stor en del af formuen, foreningerne må holde i kontanter. Det tvinger dem til at være i markedet, også hvis det falder kraftigt.

 

Risikoprofil, investeringshorisont og afkastforventninger

Hvis du vil investere, er det vigtigt at finde den rigtige sammenhæng mellem risikoprofil, investeringshorisont og afkastforventninger.

  • Risikoen
    Risiko er et udtryk for de værdiudsving, du oplever, mens du ejer værdipapirer. Når du køber investeringsbeviser, er risikoen normalt lavere, end hvis du investerer direkte i enkelte aktier eller obligationer. Investeringsforeningen spreder nemlig investeringerne på mange forskellige værdipapirer. Som hovedregel er obligationsafdelinger i en investeringsforening mere stabile end aktieafdelinger. Investeringsforeningerne skal ifølge lov om investeringsforeninger sprede risikoen efter særlige placeringsregler. 
     
  • Finanstilsynets risikomærkning
    Finanstilsynet har indført regler om risikomærkning af investeringsprodukter som inddeles i grønne, gule og røde mærkningskategorier. Investeringsbeviser er ”gule” investeringsprodukter. Gule investeringsprodukter er kendetegnet ved, at der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Finanstilsynet vurdere gule investeringsprodukter for værende "ikke vanskelig at gennemskue".
     
  • Investeringshorisont
    Det er vigtigt, at du har en ide om, hvornår pengene skal bruges. Som aktieinvestor bør man have en investeringshorisont på mindst 3 - 5 år, hvis man skal kunne forvente et fornuftigt afkast af sine aktieinvesteringer. Har du en kort investeringshorisont, skal du investere hovedparten i basisobligationer, mens investorer med længere investeringshorisont (over 5 år) kan investere i aktier og obligationer med højere risiko.
     
  • Afkastforventninger
    En sammensat portefølje vil oftest være lavet ud fra dine afkastforventninger. Jo højere afkastforventninger desto mere risiko er der forbundet med investeringen, hvilket igen betyder, at din investeringshorisont bør være lang.

Se hvor Sydinvests afdelinger er placeret på EUs risikoskala

Hvad er et investeringsbevis?

Investeringsbevis
Investeringsbeviser kaldes også for investeringsforeningsandele. Det adskiller sig fra aktier og obligationer ved at samle flere værdipapirer i ét papir. Når du køber et investeringsbevis lægger vi pengene i en fælles pulje sammen med de øvrige investorers penge. Puljen udgør afdelingens samlede formue. Vi bruger pengene til at købe en forskellige aktier eller obligationer på dine vegne i den eller de afdelinger du har valgt at investere i.

Investeringsbeviser spreder risikoen
Blandt fordelene ved at investere sammen er, at investeringsrisikoen spredes. Køber man for eksempel en aktie i et enkelt selskab, afhænger ens investering af, om selskabet klarer sig godt. Når man køber investeringsbeviser i Sydinvest, er risikoen typisk fordelt på cirka mange selskaber.

Investeringsbeviser er danskernes foretrukne opsparingsform
Fra Sydinvests spæde begyndelse og frem til i dag er der sket rigtig meget. Sydinvest startede den første afdeling i 1987, og der var det kun en lille gruppe af den danske befolkning, der aktivt gik ind og investerede deres formue – sådan er det ikke mere. I dag er investeringsforeninger danskernes foretrukne opsparingsform.

Investeringsbeviser bliver også somme tider kaldt en investeringsforeningsandel, da den er et bevis på medejerskab af en investeringsforening. Investeringsbeviser registreres elektronisk i Værdipapircentralen på lige fod med andre former for værdipapirer.

Hvad er værdien af dit investeringsbevis?
Ejer du et investeringsbevis, ejer du også en del af foreningen. Hvor meget andelen er værd, kan ses af kursen på investeringsbeviset, den finder du på siden Fonde. Kursen på dine investeringsbeviser er beregnet på baggrund af afdelingens samlede formue og dernæst delt med antallet af udstedte beviser i afdelingen. Kursen på dine investeringsbeviser ændrer sig dagligt. Årsagen er, at værdien af de underliggende aktier eller obligationer i afdelingen svinger. Går det godt for investeringerne, vokser afdelingsformuen, og investeringsbeviserne bliver mere værd. Går det skidt, svinder formuen, og kursen på investeringsbeviserne falder.

Fokusnyhed

Største udbytteudbetaling siden 2010


Visninger: 1879

06. dec. kl. 10:00

Aktuelt fra Sydinvest

2 min. om Fjernøsten


Visninger: 109

13. dec. kl. 10:05