22. dec. 2025 kl. 08:23
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Små udsving i svagt negativt julemarked - Demant lidt op

Aktier/åbning: Små udsving i svagt negativt julemarked - Demant lidt op

Det danske aktiemarked åbner med et beskedent fald mandag. Fra åbningen er der relativt beskedne bevægelser blandt aktierne i C25. Ingen af eliteaktierne flytter sig mere end 1 pct. fra fredagens niveauer.

Der er ikke store skemasatte begivenheder at tage pejling efter på et juletyndt marked. Demant belønnes dog lidt for frasalget af sin headsetdel.

Uden for C25 stiger Shape Robotics, der var handelssuspenderet fredag, 20 pct.

Det danske aktiemarked sluttede fredag i plus anført af medicinalaktierne og bankerne. I bunden af eliteindekset endte derimod Ørsted og Rockwool. Mandag efter ti minutters handel falder indekset med 0,01 pct. til 1801,36.

Demant har meldt ud, at selskabet afhænder sin headsetdel, Epos. Aktien stiger 0,8 pct. til 212,80 kr. næstmest i C25

Demant skærer sin forretning til for at blive fuldt fokuseret inden for høresundhed og har i den forbindelse solgt forretningsbenet Epos til Acco Brands for 52,3 mio. kr. Epos “indregnes som en del af koncernens ophørende aktiviteter, og giver engangsomkostninger på cirka. 650 mio. kr.", oplyser Demant. Dermed øges samlede engangsomkostninger fra ophørende aktiviteter i 2025 til cirka 850 mio. kr. fra tidligere 200 mio. kr.

Pandora falder 0,1 pct. til 698,40 kr. Aktien er følsom over for i sølvprisen, og en rekord i sølvprisen mandag morgen påvirker aktiekursen. Pandoras aktiekurs er tæt på halveret i år.

Vestas er vanen tro i fokus frem mod årsskiftet, da det er højtid for at indgå møllekontrakter. Fredag annoncerede vindmølleproducenten en australsk ordre på 205 megawatt.

Vindaktien stiger 0,2 pct. til 174,15 kr. Vestas har indtil videre i år været den bedst performende aktie i C25 med en stigning på 79 pct. siden nytår.

ALK-Abelló falder 0,2 pct. til 680,50 kr., efter at det fredag aften fremgik, at ATP har solgt ud af sin beholdning af aktier i vaccineproducenten og nu ejer nu under 5 pct. af aktiekapitalen. Dermed er ATP ikke længere at kategorisere som storaktionær i selskabet. Aktien er i år steget 40 pct.

Shape Robotics stiger 23 pct. til 2,70 kr., efter at Nasdaq Copenhagen fjernede den suspendering af aktien, som fredag forhindrede handel med den.

Nasdaq gør opmærksom på, at Shape Robotics er tildelt observationsstatus, idet selskabet har oplyst, at selskabets revisor er fratrådt samt at to bestyrelsesmedlemmer har fratrådt med virkning fra den 2. december 2025, hvorfor selskabets bestyrelse kun består af et medlem..

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 59 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig