11. mar. 2026 kl. 07:24
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/tendens: Fortsat nervøst marked - geoplitikken svinger taktstokken

Aktier/tendens: Fortsat nervøst marked - geoplitikken svinger taktstokken

Geopolitik vil fortsat svinge taktstokken over finansmarkederne onsdag, men faldende oliepriser efter spekulationer i åbning af de strategiske lagre samt forventningen om, at Iran-konflikten bliver kortvarig, sender positive toner igennem markederne i Asien og USA. Der er dog fortsat nervøsitet i markedet, og den tyske DAX-future ligger lavere. Derfor er der udsigt til en svag negativ åbning i Danmark.

Det Internationale Energiagentur, IEA, foreslår den største frigivelse af oliereserver nogensinde i et forsøg på at få oliepriserne, der er steget kraftigt på grund af situationen i Mellemøsten, til at falde. Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til unavngivne kilder.

Frigivelsen vil være større end de 182 mio. tønder olie, som IEA-medlemslandene frigav i 2022, da Rusland invaderede Ukraine.

Den europæiske referenceolie Brent faldt over 11 pct. tirsdag og falder end spids yderligere onsdag morgen.

De asiatiske aktier markeder er overvejende positive onsdag morgen. Aktiefutures for de tre ledende amerikanske aktieindeks ligger ved 8.30-tiden 0,1-0,2 pct. højere, men den tyske tyske DAX-future falder 0,3 pct.

Samlet steg det danske eliteindeks, C25, tirsdag med 1,3 pct. til 1696,15 med plusser til 17 af de 25 aktier i indekset. Rockwool, der betaler en stor energiregning til fremstilling af stenuld, steg 4,2 pct. til 184,34 kr., DSV øgede 3,4 pct. til 1646 kr., og FLS midth gik frem med 3 pct. til 533 kr.

FÅ SKEMASATTE NYHEDER

I mangel af skemasatte selskabsnyheder kan handlerne få inspiration fra et mere end halveret kursmål for Zealand Pharma. Kursmålet er sænket med 54 pct. til 460 kr. fra førhen 1000 kr. af den amerikanske investeringsbank JPMorgan. Det fremgår af data fra Bloomberg News. Anbefalingen af aktien fastholdes på "overvægt" af analytiker Sophia Graeff Buhl-Nielsen.

Zealand Pharma steg 1,5 pct. tirsdag til til 259,70 kr. Fredag sendte skuffende data aktien ned med 36,4 pct. Siden nytår er aktien faldet 44,3 pct., og siden toppen tilbage i juli 2024 er aktien faldet med 72 pct.

I småtingsafdelingen har Danske Bank fået finpudset kursmål sit med 10 kr. til 380 kr. af kollegaen Nordea, der fastholder "køb". Danske Bank lukkede tirsdag 2,5 pct. højere i 325,50 kr.

I Torm fragår udbytte på 0,70 dollar (4,50 kr.). Aktien lukkede tirsdag med et fald på 0,3 pct. i 186,05 kr.

Dagens eneste regnskab leverer fodboldklubben AaB. For 2025 venter klubben et resultat i niveauet minus 5 mio. til plus 5 mio. kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 201 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig