17. mar. 2026 kl. 15:10
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amerikansk centralbank i kattepine: Stigende oliepriser kan puste til inflationen

Amerikansk centralbank i kattepine: Stigende oliepriser kan puste til inflationen

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har tirsdag begyndt sit todages rentemøde i lyset af oliepriser, der ligger meget højt på grund af krigen i Mellemøsten.

Markedet forventer ikke, at centralbanken gør noget ved renten i denne omgang, når rentemeldingen offentliggøres onsdag aften dansk tid.

De stigende olie- og naturgaspriser sammen med prisstigninger forårsaget af told vil være hovedfokus på mødet, hvor centralbankmedlemmerne afvejer inflationsbekymringer mod tegn på et svækkende arbejdsmarked.

I dagene op til rentemødet har mæglere hævet deres forventninger til energipriserne, som sandsynligvis vil dæmpe den økonomiske vækst, en faktor som den australske centralbank også fremhævede, da den hævede renten tidligere tirsdag.

Federal Reserves formand Jerome Powells udsagn om renten vil blive gransket onsdag. Og lige nu venter markedet, at renten kun vil blive sænket en gang i år - med 25 basispoint - hen mod slutningen af året, viser data fra LSEG. Før krigen i Mellemøsten brød ud i lys lue var forventningen, at renten ville blive sat ned to gange i år.

- Der er alt for mange bevægelige dele i en almindelig økonomi, og oveni det har vi denne ekstremt indflydelsesrige konflikt, hvilket vil gøre det endnu mere umuligt for Fed at identificere nogen mønstre lige nu, siger Peter Andersen fra Andersen Capital Management til Reuters.

- Jeg forventer, at Fed forbliver på hold og holder en ubetydelig pressekonference, siger han.

Federal Reserve har to mandater: at sikre maksimal beskæftigelse og en stabil inflation. Centralbankens officielle målsætning for inflationen er på 2,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 210 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig