16. mar. 2026 kl. 10:47
96 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Amplifon-aktien falder modsat GN efter køb af høreapparatforretning

Amplifon-aktien falder modsat GN efter køb af høreapparatforretning

Den italienske høreapparatforhandler Ampflion sendes mandag formiddag i rødt, efter nyheden om, at selskabet køber danske GN's høreapparatforretning for 17 mia. kr. på gældfri basis.

Amplifon-aktien falder med 9,8 pct. til 9,47 euro og er blandt de dårligst præsterende aktier i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Modsat stiger aktien i GN til tops i det danske eliteindeks med 36,7 pct. til 118,80 kr., da værdien af salget overgår selskabets samlede tidligere markedsværdi, skriver Bloomberg News.

Barclays-analytiker Hassan Al-Wakeel noterer, at meddelelsen kommer som en overraskelse og udgør en afvigelse fra Amplifons strategi om udelukkende at satse på detailhandel.

- Vi mener, at der sandsynligvis vil være modstand blandt investorerne i betragtning af deres historiske præference for en ren detailstrategi samt virksomhedens seneste resultater, noterer Hassan Al-Wakeel.

Aftalen skaber en mulighed, som Amplifon selv betegner som "banebrydende", idet den udvider den italienske koncerns nuværende aktiviteter, der primært er fokuseret på detailhandel og distribution, skriver Bloomberg News.

Betalingen er fordelt med 12,6 mia. kr. kontant og 56 mio. aktier i Amplifon , fremgår det mandag morgen af en meddelelse fra GN. Hele GN har med fredagens lukkekurs på 86,90 kr. en markedsværdi på omtrent 13,1 mia. kr.

Hos Jyske Banks GN-analytiker Janne Vincent Kjær lyder vurderingen blandt andet, at salget giver god mening og prisen ser fin ud.

Ligeledes peger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos AL Sydbank, på, at salgsprisen er "rigtig rigtig fin", og vidner samtidig om, at aktien i stor udstrækning har været undervurderet.

Den samlede forretning vil have en omsætning på omkring 3,3 mia. euro, fremgår det yderligere.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 208 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig