30. jul. 2025 kl. 06:32
20 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Forsigtig optimisme omkring handels- og pengepolit...

De asiatiske aktieinvestorer er forsigtigt optimistiske onsdag.

Handelsforhandlinger, pengepolitiske møder samt en vifte af særdeles vigtige økonomiske data holder dog markedsdeltagerne delvist tilbage, men positive signaler fra forhandlinger mellem USA og Kina skruer lidt op for stemningen.

Forhandlingerne mellem USA og Kina sluttede godt nok uden det store gennembrud, men partene betegner samtalerne som "konstruktive."

Forude venter afslutningen på rentemødet hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, senere onsdag, mens de japanske investorer må vente til torsdag på Bank of Japans rentebeslutning.

- Med arbejdsmarkedet tæt på fuld beskæftigelse ønsker den amerikanske centralbank at vente og se, hvordan toldsatser påvirker inflationen, vurderer økonom Tom Kenny fra ANZ i Sydney ifølge Reuters.

De kommende dage vil også løfte sløret for seneste status på den amerikanske inflation, vækst og arbejdsmarkedet i en datastrøm fra USA, der også inkluderer regnskaber fra blandt andet Amazon, Apple og Microsoft.

MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsområdets aktier uden for Japan stiger 0,3 pct. anført af gevinster for Taiwan og Sydkorea, hvor Taiex-indekset og Kospi-indekset begge øger 0,9 pct.

De amerikanske futures indikerer nye stigninger i omegnen af 0,1-0,2 pct. i New York senere onsdag.

I Tokyo forventes Bank of Japan at fastholde renten uændret torsdag, og fokus vil i stedet være rettet mod bankens kommentarer for at vurdere, hvornår den næste renteforhøjelse kommer. For vejen er banet af handelsaftalen mellem Japan og USA for, at centralbanken kan genoptage sin rentestigningsstrategi.

Nikkei-indekset er uændret, mens Topix-indekset er på vej tilbage mod sidste uges rekordniveau med en stigning på 0,4 pct.

De kinesiske investorer er ambivalente over for muligheden for en handelsaftale, der kan vende den haltende udvikling i verdens næststørste økonomi.

I Hongkong falder Hang Seng-indekset 0,3 pct., mens der på fastlandet er plus i det kinesiske blue chip-indeks CSI 300-indeks på 0,7 pct. og i Shanghai Composite på 0,6 pct.

Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,3 pct., mens Sydneys ASX 200-indeks står til at lukke med et plus på 0,7 pct.

#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,0

Topix                              0,4

Hongkongs Hang Seng               -0,2

China Shanghai Composite           0,6

China CSI 300                      0,7

Taiwan Taiex                       1,0

Sydkoreas Kospi                    0,8

Indiens BSE Sensex                 n/a

Singapores STI                    -0,3

Sydney ASX 200                     0,7

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her