De asiatiske aktier følger den positive internationale udvikling selv om usikkerheden og nervøsiteten omkring validiteten af meldinger fra de stridende parter i Mellemøsten lægger en dæmper på aktiviteten.
Oliepriserne er droppet omend en del af faldet er elimineret i urolig handel tirsdag, efter at den amerikanske præsident Donald Trumps udsættelse af bombningen af Irans elnet med fem dage ikke har vist sig at være det universalmiddel for de bekymrede investorer, der ser på konsekvenserne af krigen i Den Persiske Golf.
Men lavere oliepriser er manna fra himlen for mange af de asiatiske lande, og om så Trumps udsættelse af hans ultimatum lørdag om, at Iran skal genåbne Hormuzstrædet med henvisning til "produktive" samtaler i Teheran står til troende eller ej, er til dels ligegyldigt.
- Den underliggende situation er stadig utrolig skrøbelig eller let antændelig. Det virker ikke som om, at alle parter er enige. Trump kan tale alt, hvad han vil, men Hormuzstrædet er lukket, og det forbliver lukket, indtil iranerne går med til en aftale. Og det er der, vi har et problem, siger analytiker Tony Sycamore fra IG i Sydney til Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavs-aktier uden for Japan stiger 1,0 pct.
De amerikanske futures indikerer samtidig stor tvivl om Donald Trumps meddelelse om positive forhandlinger. Her indikeres kursfald på 0,5-0,7 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.
I Tokyo er det først og femmest olieprisen, der vægter hos markedsdeltagerne. Japan er voldsomt afhængig af olieimport, og stridighederne har ramt den japanske økonomi hårdt.
Nikkei-indekset stiger 0,9 pct., mens det bredere Topix-indeks stiger 1,3 pct.
Også Sydkorea har været gennem en volatil periode. Tirsdag stiger Kospi-indekset 2,3 pct.
I Taiwan øger Taiex-indekset 0,9 pct., og Singapores Strait Times-indeks stiger 0,2 pct.
De kinesiske investorer er med på den globale stemningsbølge. Hang Seng-indekset i Hongkong øger 1,8 pct., mens Shanghai Composite og "blue chip"-indekset CSI 300 stiger henholdsvis 1,0 pct. og 0,7 pct.
Det australske ASX 200-indeks lukker med en gevinst på 0,3 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +0,9 |
| Topix | +1,7 |
| Hongkongs Hang Seng | +1,8 |
| China Shanghai Composite | +1,0 |
| China CSI 300 | +0,7 |
| Taiwan Taiex | +0,9 |
| Sydkoreas Kospi | +2,3 |
| Indiens BSE Sensex | +1,1 |
| Singapores STI | +0,2 |
| Sydney ASX 200 | +0,3 |
.\\˙ MarketWire