29. maj 2026
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Biomar i fortsat stigning fra handelsstart

Biomar i fortsat stigning fra handelsstart

Det nyeste medlem på fondsbørsen - Biomar - åbner 2,3 pct. højere fredag morgen i 115,50 kr.

Det sker efter et plus torsdag - på selskabets første dag på egne børsben - på 4,6 pct. over afregningskursen på 108 kr.

Den store interesse for fiskefoderproducenten var dog ikke den store overraskelse, da noteringskursen i forvejen var i den helt høje ende af udbudsintervallet på 100-108 kr. per aktie, som der blev sigtet efter ved børsnoteringen.

Den samlede værdi af udbuddet udgjorde 2,7 mia. kr. og 3,1 mia. kr. inklusive fuld placering af overallokeringsaktierne. Alt inklusive var markedsværdien 10,85 mia. kr. fra åbningen torsdag. Den fik over handelsdagen lagt yderligere 500 millioner oven i hatten.

Biomar, som er en af verdens førende på sit område, udspringer af konglomeratet Schouw & Co., som også holder fast i 70 pct. af Biomar-aktierne. Schouw & Co. lukkede torsdagens handel 2,7 pct. lavere i 662 kr.

I første omgang er der tale om midlertidige købsbeviser for Biomar-aktierne, og den første officielle handelsdag for aktien bliver den 2. juni.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,9
Baseret på 49 anmeldelser