26. maj 2026
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Biomars børsnoteringskurs ventes i toppen af intervallet - NY

Biomars børsnoteringskurs ventes i toppen af intervallet - NY

Interessen for børsnoteringen af fiskefoderselskabet Biomar er så stor, at prisen per aktie ventes at lande i toppen af intervallet.

Prisen per Biomar-aktien vil sandsynligvis ende på 108 kr. og dermed i toppen af intervallet på 100-108 kr. per aktie, skriver Bloomberg News forud for torsdagens ventede børsnotering.

Ordrebøgerne, der ventes lukket onsdag klokken 17, er fyldt flere gange på det niveau, skriver nyhedsbureauet.

Den endelige udbudspris ventes at blive oplyst senest torsdag morgen forud for børsnoteringen. I første omgang bliver handlen dog med midlertidige købsbeviser før de bliver vekslet til aktier den 3. juni.

I forbindelse med børsnoteringen udbydes der op til 500.000 nye aktier i Biomar og derudover sælges der op til 24,7 mio. eksisterende aktier af moderselskabet Schouw & Co.

Der stilles også en overallokeringsfacilitet på op til 3,78 mio. aktier til rådighed. Dermed vil det samlede antal aktier i udbuddet omfatte i alt 28,98 mio. aktier, hvis overallokeringsretten udnyttes fuldt ud.

Ved en børsnotering i toppen af intervallet ventes Biomar at få en markedsværdi på 10,8 mia. kr.

Siden Biomar blev en del af Schouw i 2005, er den konsoliderede omsætning i gennemsnit vokset med 10 pct. om året og nåede en omsætning på 16,5 mia. kr. i 2025.

Driftsresultatet er vokset endnu hurtigere med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 12 pct. og oversteg 1,1 mia. i 2025.

Schouw-aktien ligger tirsdag formiddag uændret i 683 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 31 anmeldelser