01. jun. 2026
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bitcoin-investoren Strategy sælger ud for første gang siden 2022

Bitcoin-investoren Strategy sælger ud for første gang siden 2022

Kryptoinvesteringsselskabet Strategy har solgt Bitcoin for omkring 2,5 mio. dollar, hvilket er det første frasalg siden 2022.

Det skriver Bloomberg News.

Strategy sidder dog stadig på omkring 61 mia. dollar i Bitcoin, hvilket gør Strategy til det selskab i verden, der ejer flest Bitcoin.

Salget kommer i kølvandet af kommentarer fra medstifteren Michael Saylor i forbindelse med kvartalsregnskabet i sidste måned, hvor han antydede muligheden for salg af Bitcoin.

Kommentarerne blev set som en markant ændring, efter at Strategy i årevis har forsikret aktionærerne om, at selskabet ikke ville sælge sine beholdninger.

Ifølge Strategy er fremtidige salg af Bitcoin en del af en strategi om at opbygge en beholdning på en mere strategisk måde, da salgene blandt andet kan medføre skattefordele.

Aktien i Strategy falder med 8,3 pct. til 146,25 dollar kort efter amerikansk børsåbning.

Prisen for en Bitcoin falder mandag med 2,6 pct. til 71.698,75 dollar.

Siden januar er prisen for en Bitcoin dykket omkring 20 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 52 anmeldelser