30. apr. 2026
69 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Britisk boligentreprenør stiger på opløftende salgsmeldinger

Britisk boligentreprenør stiger på opløftende salgsmeldinger

Den britiske boligentreprenør Persimmon melder om en god start på 2026, som har budt på et forbedret salg og stigende salgspriser.

Handelsopdateringen bliver vel modtaget af investorerne, som på børsen i London sender aktien i vejret med 2,8 pct. til 1056 pence.

- Persimmon har fået en god start på året og bygger videre på vores stærke resultater i 2025 med en forbedret salgsrate på det private marked og en stigning i de gennemsnitlige salgspriser. Som følge heraf er vores forhåndssalg på det private marked steget med 7 pct. i forhold til året før, siger administrerende direktør Dean Finch i meddelelsen.

Han fortæller desuden, at den igangværende konflikt i Iran og den deraf følgende geopolitiske og økonomiske usikkerhed indtil videre "ikke har haft nogen væsentlig indvirkning på handelen".

- Vi er dog opmærksomme på den potentielle indvirkning, herunder på forbrugertilliden, og der er tidlige tegn på øget inflationspres. Vi følger situationen nøje, fremmer salget på tværs af alle mærker og ejerformer, opretholder fleksibilitet og et strengt fokus på omkostningskontrol og likviditetsgenerering, samtidig med at vi støttes af en robust balance, uddyber Dean Finch.

Persimmons salg af private boliger er i første kvartal steget med 7 pct. til 1,80 mia. pund. Det er sket til en gennemsnitlig salgspris på ca. 306.900 pund svarende til en stigning på 5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

I forhold til hele 2026 venter selskabet at kunne levere et overskud før skat på linje med konsensusforventningerne, og det venter stadig at kunne færdiggøre 12.000-12.500 boligenheder.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 38 anmeldelser