17. aug. 2026 kl. 11:22
88 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Rentero giver stilfærdig stigning med belgisk biotek i top

Europa/aktier: Rentero giver stilfærdig stigning med belgisk biotek i top

Marginal udvikling præger fra ugens start det samlede europæiske aktiemarked, hvor det toneangivende fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks stiger stilfærdige 0,2 pct. til 659,1.

En stærk europæiske regnskabssæson er ved at være overstået, og handlernes opmærksomhed rettes mod mere makrobaserede vilkår, og her spiller forventningerne til den amerikanske renteudvikling efter rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, midt i september en nøglerolle.

Efter svage økonomiske data fra USA - senest fredagens skuffende tal for udviklingen i detailhandlen - er forventningen om en uændret amerikansk rente steget betydeligt, og det støtter også udviklingen på det europæiske aktiemarked.

GULDPRISEN LØFTER MINESELSKABER

Stillestående amerikansk rente og svagere dollar tenderer mod stigende priser på guld, som mandag er løftet 0,5 pct. efter et plus på 0,6 pct. fredag. Og den udvikling smitter af på blandt andet tre britiske mineaktier:

Antofagasta stiger 1,15 pct., Hochschild Mining løftes 3,4 pct., og Fresnill vinder 2,5 pct.

Mere overordnet har den amerikanske storbank Goldman Sachs ifølge nyhedsbureauet Reuters hævet sine forventninger til udviklingen i Stoxx 600-indekset.

Goldmans mål for Stoxx 600 for de kommende 12 måneder er hævet til indeks 695 point fra 660 point svarende til et potentiale på 5,5 pct. i forhold til det nuværende niveau. Goldman Sach henviser i følge nyhedsbureauet til robust økonomisk vækst og stærk indtjening i virksomhederne.

SCHWEIZISK MED I TOP OG BUND

På selskabsplan ses mandag middag et fald til den schweiziske emballageproducent i SIG Group på 16,2 pct. efter udnævnelsen af finansdirektør Ann-Kristin Erkens til administrerende direktør og dermed afløser for Mikko Keto, som overtog posten for mindre end et halvt år siden. Mikko Keto kom til SIG Group fra en topstilling i den danske ingeniørkoncern FLSmidth.

Nederst i det europæiske indeks falder londonbaserede Johnson Mattheuy, som producerer grøn teknologi, 22 pct. uden baggrund i selskabsspecifikt nyt.

Toppen af Stoxx 600 beherskes af det belgiske biotekselskab Argenx, som stiger 10,7 pct. Selskabet har fremlagt positive forsøgsdata for midlet Vyvgart til behandling af myositis, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber musklerne.

Argenx har selskab af Accellron Industries, som stiger 7,9 pct. som positiv reaktion på, at analysehuset Berenberg har opgraderet den schweiziske producent af turboladere fra "hold" til "køb" med henvisning til bedre udsigter for den mellemlange vækst

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 733 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig