Stærk indtjening overgår forventninger

Hen over sommeren satte geopolitikken fortsat sit aftryk på markederne. Iran-konflikten fungerede som en væsentlig risikofaktor, der flere gange påvirkede både energipriser, renter og inves­torernes risiko­villighed. Samtidig bidrog usik­ker­heden omkring ameri­kansk finans- og penge­politik til udsving på obli­gations­marked­erne og i valuta­markederne.

Alligevel har de globale aktie­markeder leveret solide afkast. Den domi­nerende driv­kraft har været virk­som­hedernes meget stærke ind­tjening, der flere kvar­taler i træk har over­gået markedets forvent­ninger. Samtidig har inve­sterings­temaer som kun­stig intelligens, digital infra­struktur og avanceret tekno­logi fortsat været blandt de vigtigste kilder til vækst og investor­interesse.

Centralbanker og finanspolitik i centrum

Den globale økonomi har gennem sommeren vist en robust udvikling. For centralbankerne har opgaven været kompleks. Efter en periode, hvor faldende energipriser gav håb om et aftagende inflationspres, ændrede billedet sig igen i løbet af sommeren. Den fornyede uro omkring Iran og de deraf følgende udsving i energipriserne bidrog til, at inflationen fortsat var et centralt fokuspunkt for både investorer og centralbanker.

I USA har Federal Reserve (Fed) under ledelse af Kevin Warsh indtaget en relativt stram tilgang til pengepolitikken. Selvom centralbanken har fastholdt renten uændret, har kommunikationen hen over sommeren i stigende grad signaleret, at inflationen fortsat udgør en risiko. Særligt udtalelserne ved Jackson Hole-konferencen i august blev opfattet som strammere end ventet og styrkede forventningen om, at renten kan forblive høj i længere tid.

I Europa hævede den europæiske centralbank (ECB) renten i juni som følge af fortsatte inflationsbekymringer. Samtidig har den økonomiske udvikling vist sig mere robust end forventet, hvilket har reduceret behovet for en mere lempelig pengepolitik.

Et andet tema, som i stigende grad har præget de finansielle markeder, er udviklingen i USA's offentlige finanser. Gennem sommeren har investorerne rettet større opmærksomhed mod det voksende budgetunderskud og den stigende statsgæld. Det har bidraget til højere lange renter, svækket dollaren og øget interessen for alternative investeringer som fx guld.

Indtjening og AI over­skyggede usikkerheden

Aktiemarkederne har gennem sommeren leveret positive afkast, selvom rejsen langtfra har været uden udsving.

Kunstig intelligens har fortsat været det mest dominerende investeringstema. Investorerne begyndte i løbet af sommeren at stille flere spørgsmål til værdiskabelsen af de meget store investeringer i AI-infrastruktur.

Det medførte perioder med betydelige udsving. Men efterhånden som regn­skaberne blev offent­liggjort, stod det klart, at efter­spørgslen fortsat er meget stærk, og at de ledende sel­skaber formår at omsætte det til vækst og indtjening.

I USA er det netop de store tekno­lo­gi­selskaber, som igen har været blandt de væsent­ligste drivkræfter i markeds­udviklingen. Samtidig har styrken i den ameri­kanske økonomi betydet, at også mere konjunktur­følsomme sektorer har leveret positive bidrag. Markedet har dermed udviklet sig mere balanceret end tidligere på året, hvor afkastene i højere grad var koncentreret omkring et mindre antal selskaber.

I Europa har udviklingen ligeledes været positiv, omend mere moderat. Her har særligt forsvars-, energi- og industri­selskaber nydt godt af et øget fokus på sikkerhed, energi­infrastruktur og strategisk selv­forsyning. Samtidig har de europæiske selskaber generelt draget fordel af en mere stabil økonomisk udvikling, end mange havde frygtet ved årets begyndelse.

Emerging markets har fortsat markeret sig positivt, især de asiatiske markeder. Flere af regionens økonomier står centralt i de globale værdikæder inden for halvledere, datacentre og avanceret teknologi. De har derfor været blandt de største vindere af de store investeringer i kunstig intelligens.

Samtidig er opmærksomheden så småt begyndt at rette sig mod det amerikanske midtvejsvalg i november. Selvom valget endnu ikke har været den dominerende markedsdriver, forventes den politiske udvikling at få stigende betydning i takt med, at valgdagen nærmer sig.

Obligationsmarkeder: Fra inflation til statsgæld

Obligationsmarkederne har været præget af skiftende drivkræfter og skiftende forventninger til renteudviklingen. Først på sommeren gav faldende energipriser og lavere inflationsforventninger støtte til obligationskurserne. Rentefald i både USA og Europa bidrog samtidig til positive afkast i mange obligationssegmenter.

Dette billede ændrede sig gradvist senere, og Iran-konflikten førte igen til stigende energipriser og dermed et øget inflations­pres. Samtidig begyndte markedet at fokusere mere på de struk­turelle udfor­dringer i de offentlige finanser, særligt i USA. Resultatet blev stigende lange renter på begge sider af Atlanten.

Virksomhedsobligationer har generelt klaret sig bedre end statsobligationer. De stærke regnskaber og lave konkurstal har understøttet kreditmarkederne, og investorernes fortsatte risikoappetit har holdt kreditspændene på relativt lave niveauer.

For obligationsinvestorer har perioden dermed været en påmindelse om, at renterisiko fortsat spiller en væsentlig rolle, selv i en verden, hvor inflationen ikke længere fremstår som den eneste udfordring.

Fondsdirektørens forventninger:

Potentiale trods uro

Ved indgangen til årets sidste måneder ser det fortsat lovende ud for de finansielle markeder.

Den globale økonomi udvikler sig fortsat bedre end frygtet, og virksomhedernes indtjening er stærk. Samtidig er der fortsat betydelige strukturelle investeringstemaer, som driver væksten, ikke mindst inden for kunstig intelligens, digital infrastruktur og energiforsyning.

Det betyder ikke, at risiciene er forsvundet. Udviklingen i Mellem­østen kan fortsat skabe perioder med betydelige markeds­udsving, især hvis energi­forsyningen igen kommer under pres. Samtidig vil markedet holde et vågent øje med både central­bankernes kommuni­kation og den ameri­kanske finans­politik frem mod det ameri­kanske midtvejs­valg.

Markederne bevæger sig ikke i en lige linje

På aktiemarkederne ses fortsat et positivt potentiale. Selvom værdiansættelserne særligt inden for teknologiområdet er steget markant, er udviklingen fortsat under­støttet af en ekstra­ordinær ind­tjenings­vækst. Så længe virk­som­hederne formår at omsætte inve­ste­ringerne til vækst og indtjening, vurderes aktie­markedet fortsat at have et solidt fundament.

Investorerne må dog forvente, at udvik­lingen bliver led­saget af perioder med betydelige markeds­udsving, efterhånden som markedet løbende tester hold­bar­heden af de høje forventninger.

På obligationsmarkederne er de løbende renteindtægter igen blevet attraktive, men afkastudviklingen vil være følsom over for ændringer i inflationsforventninger, finanspolitik og centralbankernes signaler.

Samlet set er forudsætningerne for positive afkast til stede. Men perioden har også vist, at markederne ikke bevæger sig i en lige linje. En disciplineret investeringsstrategi og en veldiversificeret portefølje er derfor afgørende for langsigtede investorer.